146 / 260
137
den ogsaa kunde benyttes om Vinteren uden større Ulæmper.
Pavillonen, senere kaldet »Tivoli Variété«, blev for et Par Aar
udlejet til Restauratør
Terkelsen , —
aarlig Leje 4000 Rdlr. — ,
men han satte til paa den. Naar dette Sangens Tempel fik den
fo lkelige Betegnelse »Ligkisten«, siden forkortet til »Kisten«,
ska l det være, fordi
T erke lsen
dér begravede saa mange Penge.
En anden Fork laring gaar ud paa, at Pavillonen kom til at
hedde »Kisten«, fordi den stod ved Randen a f Graven — , nem
lig Stadsgraven.
Carl Bøgh,
hvis trans
parente Billeder havde gjort megen
L y k k e i Tivoli, forsynede den nye P a
villon med nogleVægmalerier, der efter-
haanden blev Københavnerhistorie.
Rantzau,
som fra Isenkræmmer-
faget g ik over i den professionelle
Visedigters Fag , havde i 1865 giftet sig
med
Soph ie Valentin.
I 1869 rykkede
han ind i »Tivolis ny Pavillon«, som
han ledede indtil 1890. Mange a f hans
Viser, der i i870’erne udkom under
Titlen »Døgnfluer«, blev i Ordets bre
deste og jævneste Forstand »populære«.
V ilhelm M ø ller
har skrevet om dem,
at de »sammen med deres jævne og
raske Melodier kendetegner det lavere Københavneris Humør,
Tænkemaade, Smag og Jargon, særlig i Treserne og Halvfjerds
erne«. F lere a f
Rantzaus
Omkvæd lever endnu som folkelige
Mundheld. Da han døde, havde Tiden givet de bedste a f hans
V iser en vis »Patina«. Ved de Viseaftner, som Journalistfor
eningen i 1899 arrangerede i Casino, va r en a f Træ fferne
Rant
zau s
»Jomfru, vil De med i Skoven«, foredraget til
Kragelunds
Toner a f F ru
Charlotte W iehe
med uforligneligt Skælmeri.
— E t fremtrædende Navn i T ivolis Historie fra Treserne
er C.
A . Meyer,
oprindelig Kunst- og Papirhandler, senere
Kasserer og Kontrollør ved Assistenshuset. Han havde gjort
sig bekendt ved Iværksættelsen a f Firskillings-Subskriptionen
D irektør i Tivoli C.
A . M e y e r,
f. 1817, d. 1901.