136
T il Tresernes T ivoli hører den Ræ kke Forestillinger, som
Orlamundts
Selskab gav i den lukkede Cirkus. Det va r i 1864.
Repertoiret faldt ind under Cousine-Lotte-Genren. Der va r flere
gode Kræ fter, men Besøget va r saa knapt, at der kun blev 8 Mark
om Ugen til hver a f Skuespillerne, som spillede paa Deling.
Ved en a f de store Høstfester, den 15. September 1865, for-
anstaltedes en farvestraalende italiensk B lom sterkorso , efter
Tegning a f Ark itekt
W essel.
Han medvirkede i disse A a r ved
Arrangementet a f adskillige Fester, og han opførte flere B y g
ninger, deriblandt »Tivolis ny Pavillon«, der i 1866 afløste det
gam le »Slukefter« ved Indgangen til Etablissementet.
*
Transparente Billeder 1863, m alede af Carl Bøgh.
»Slukefter«, den populære Pavillon med Træerne op igen
nem Taget, husede i T ivolis første Tid
La rd e llis
Konditori
(»Buffet Nr. i«) med dets vekslende Guitarspillere, T y ro le re og
Sangerinder. Sin Glansperiode fik »Slukefter« — oprindelig
kaldet »Skuret« — med det Valentinske Selskab, der i Aarenes
Løb ogsaa optraadte paa »Øen« og flere andre Steder. Det
va r for Jfr.
Soph ie Valentin
, at
W ilhelm Rantzau
skrev to a f
sine ældste og mest kendte Viser: E t Bondebryllup (»To og
to i Rad, se, hvor pænt de følges ad«) og En Sekstur (»En
Sekstur, ak, i det lille Ord«). I 1865 maatte T ivo li ryk k e sit
Hegn noget tilbage fra Vesterbrogade, og da en Del a f »Sluk
efter« vilde komme til at ligge udenfor det nye Skel, rev man
den gam le T ræbygn ing ned. »Tivolis ny Pavillon«, som A rk i
tekt
W es se l
opførte det næste Aar, va r indrettet saaledes, at




