176 / 260
Der er mange, som endnu erindrer disse Vers fra den be
rømmelige 84-Revy, hvormed Genren satte sig fast i »det bedre
Publikum«s Gunst. De vil ogsaa mindes Visen om Dampspor
vognen og de U lykker, den voldte under Strandvejs-Færdslen,
F reder ik Christen sen s
Tand læge-F igur,
E lisabeth Christen
sen s
Adamine Sørensen, lige omplantet fra »Vedbæk-Skods-
borg-København« paa Folketeatret, og den pudsige Tyroler-
inde, spillet a f Frk.
Fanny Dall,
der senere blev gift med
Vilh.
Petersen .
P aa god, gammel Tyro lerv is præsenterede hun hele
sin Fam ilje:
Hvis De vil h a ’ det, skal djaj t a ’
Und male min Familie
a . . . .
Et a f Versene i denne Vise sigtede til en meget omtalt
Affære i det nye Etablissement paa den anden Side af Gaden:
Min Bruder, han er icke gal,
Han er Kommandø r i »National«,
Dér regner han den dajlig ut
Og foer T an tièm e af Un tersku t.
Efter et Vers om den saa stærkt omstridte femte Kreds
sluttede Tyro lervisen saaledes:
Min Ven er Ven stre-Kandidat,
Og han s ta a r paa en sch too r Plakat,
Og denk Dem bare, sikken Svir,
Hvis han blev saadan En som Trier!
Cirkusteatrets tarvelige Træbygn ing rystede under Publi
kums Jubel. Kronprinsregenten med Gemalinde, Kong
Georg
a f Grækenland og Prins
Valdemar
kom i T ivoli for at se Re
vyen. Da Tivolisæsonen var udløbet, førte
Vilh. Petersen
»Det
København, der kommer« ud i Provinsen, først til Helsingør,
derefter videre fra B y til By, og nu va r det
Frederik Jensen ,
der udførte Hovedrollen, — hans første store Rolle i en Revy.
Det samme Forfatterfirma skrev Sommerrevyen til Tivolis
Cirkusteater i 1885 (»Københavns Panoptikon«) og i 1886 (»Paa
Kometen«). Det blev den sidste Revy i det gam le Cirkusteater.
I den optraadte
Valdemar Kolling,
den vordende »Pigernes
Jens«, og F rk .
Marie L in ck e ,
senere Fru
Oscar Madsen.
Det
167