179 / 260
erstattes a f nye, skønt deres Funktionstid endnu ikke va r ud
løbet. Man va lgte i deres Sted Grosserer
Fr. K ling enberg
til
administrerende og Restauratør
R a sm u s P e tersen
til økono
m isk D irektør, men efter faa Dages Forløb opgav
Ra sm u s
P e tersen
sin D irektørværdighed , og
Bernhard O lsen
tog atter
Sæde i Direktionen. Sammen med flere Medlemmer a f det
gam le Repræsentantskab anlagde C.
A . M ey er
Sag mod den
fungerende Bestyrelse som formentlig ulovlig, medens de selv
ansaa sig for den eneste lovlige B e
styrelse, og
M ey er
blev a f Kongens
Foged kendt berettiget til at have
uhindret Adgang til Etablissementet
og dets Lokaler.
T il denne opsigtvækkende Strid
sigter et Vers i en Vise a f
Carl M ø ller
og
Villiam Faber:
Se, Direk tionen i T ræ tte
Nok kom med h inanden gesvindt.
Man véd ej, hvem de r er de rette,
Ja, det er en hel Laby rin th .
Den retslige Afgørelse faldt først
lang Tid efter.
M ey er
fik sin Sag af
vist, og den omtalte Fogedkendelse og
dertil knyttede Indsættelsesforretning
blev ophævet. Derimod blev T ivoli saa sent som i 1887 ved
Højesteret dømt til at betale
M ey er
Gage og Tantième for
Aarene 1874— 75.
Posten som administrerende D irektør overg ik i December
1879 fra Grosserer
K lingenberg
til Kaptajn, Malermester
R iise ,
der kun virkede i 3 Aar. Man vedtog nemlig i 1882, at der
fremtidig kun skulde væ re én Direktør, va lgt a f Kontro lkom i
téen, og
Bernhard O lsen
va r derefter Enedirektør, indtil han
ved Nytaar 1886 traadte tilbage efter 17 Aars V irksomhed i
Tivoli.
Robert Watt
blev hans Afløser.
Denne Globetrotter gjorde en interessant F igu r i det køben
havnske Selskab, da han som ung Mand, kun 23 Aar, vendte
170