194 / 433
186
Feriegjæster langs Kysten.
Theatrene har lukket i,
Hvorfor en Masse Frikort græder;
Vintersaisonen er forbi
Med samt dens Fester og dens Glæder.
Udstillingen saavel hos Kl e i s s
Som paa Char l ot t enbor g er lukket,
Og er der Noget underveis,
Saa er det ikkun Længselssukket.
De store Kunstnere, vi saae,
Har taget Benene paa Nakken;
Nu maa vi nøies med de smaa,
Der øve deres Kunst »paa Bakken.«
De Større drog i samlet Trop
Og er nu lysteligt paafærde
I Helle-, Humlebæk og op
Ad Skotterup og Espergjærde.
De Herrer Ni el sen, Poul s en alt,
Og Petersen, for længe siden
Har os i Bladene fortalt,
Hvor de vil qvæges efter Striden.
Landliggerne iaar igjen
Seer disse prægtige Krabater,
Der møde, hvor de komme hen,
Med deres
„simagrées du théåtre.
“
Man giver Fiskerens Parti
Som Snekkersteensk
Masaniello;
Man maler Studier i det Fri’
Og spiller paa Cornet og Cello.
Til Fordel for Asyler paa
Veldædig Aftenunderholdning
Man byder baade Store, Smaa
Med efterfølgende »Forsoldning.«
Jo, der er blevet lækkert her
Ved Sommertid paa hele Kysten;
Selv Strandveisjøder noget nær
Har tabt
Villeggiatura
lysten.
»Acteurs« — nei, nei, ved Himlens Gud!
Om end paa Scenen nok saa flinke —
Ta’er sig i Reglen aldrig ud
Foruden Lampelys og Sminke.
Kjebenhavn rundt uden Penge.
Forleden Dag kom et opvakt ungt Menneske ind
paa
Punchls
Kontor og præsenterede sig som Hr.
S ven H a b en ich t, nitten Aar gammel og ellers Ingen
ting. Adspurgt om sit Ærinde svarede det nette unge
Menneske, at han vilde være Forfatter i
Punch.
Y i spurgte videre, om han havde Penge, men det
havde han ikke, og vi kunde derfor med det Samme
sende ham paa en Opdagelsesreise Kjebenhavn rundt.
Resultatet a f denne Expedition foreligger nu i
nedenstaaende
B e re tn in g .
Kongens Nytorv.
Je g har taget en Drosche her. Kudsken har faaet
Befalmv til at kere i Timevis. Han skal ikke have
andet Vederlag for Touren end Bevidstheden om den
Ære, han nyder ved at kjere for en Medarbeider ved
Punch.
Det er han tilfreds med. Ellers maatte han
jo ogsaa være gal.
Bredgade.
Droschen har nu i jevnt Luntetrav befordret mig
igjennem Bredgade, ogsaa kaldet Norgesgade. fordi
Borgmester K ie lla n d har beskrevet den i en Roman.
I den Gade ligger en Kirke, hvis Kuppel er tækket
uden Penge, nemlig af T ie tg e n , som hk sendende de
halve af Landets Kaffekjedler med Hals- og Hanksret
over dem. løvrigt bemærkes, at Geheimeetatsraaden
allerede i forrige Aarhundrede begyndte at bygge
Kirken, som han venter at faae færdig inden Aaret
aoso,
Toldbodveien.
Denne Gade bestaaer af Huse paa den ene Side
og Træer paa den anden. Den har faaet Navn efter
de Toldere, der af og til sees i Gaden.
Paa Toldbodveien blev Kudsken tørstig, ogj eg lodmig
i den Anledning traktere med noget Slukkende.