191 / 433
183
Ud til Skoven freidigt man seiledi,
Skodsborg man peiled’ ;
Maalet blev dog en Deel forfeilet.
Frem imod
„
Bø l l emos e “ det gik,
Men i det sidste Øieblik
Afbud de fik
—
Skovens Forst—andere
Frggtede Ud fra de Beckske Brandere.
Skodsborg gik det'for Glip af Smausen,
Ulvedalene
Med Forbausen
Saae den talende
Missionair Clausen
—
Han er varm, men Dalene svalende!
—
Og en Navigationslærer Bask,
Der vilde slaae paa den Pandebrask.
Men da jeg inderlig nodigt vilde
Udsætte mig for Dask
A f Ba s k ,
Saa vil jeg hellere tie stille.
Nei, saa kan man see med mere Humeur
Paa Præsterne Mu ll e r (H. C. D.) og Valeur;
De slutted’ en aarelang Proces
Om Naadensaaret og Fedegjæs.
Sværdet i Skeden!
Begge Præsterne glemme Vreden,
Som de i Heden
Inden Freden
Glemte saa temmelig Menigheden,
Der ulykkelig
vis udtrykkelig
Fandt den Pengeproces vederstyggelig.
—
Dog, for at tale om noget Andet
End Præstehistorier her i Landet
—
Tydske Skuespiliere kom
Hid for at æske Publicums Dom;
Men det lader, som
Vore smaa Sorte er ene om
At prise Tydskerne
—
Salen er tom.
Til Guld og Laurbær i dette Land
De eier nok ingen „Talisman“ .
—
Beriderne derimod skumme Fløden,
Mens Hunelephanten gaaer i Døden,
Og Zoologisk Have, den sukker;
Abrahams og Colleget" lultker,
Mens Publicum over Hr. Fallesen mukker
—
Den „Statue“, som han nys begik,
Var ikke rigtig fin Mechanik.
—
De politiske Møder i Landet derude,
Som Nogle holdt og Andre bebude,
Dem kjender Du jo vel bedre end jeg;
Om dem jeg derfor beretter ei,
Men gaaer min Vei
Og hilser Dig,
Idet jeg fortøier min Bimeskude,
—
Thi nu er Poeten og Potten ude!
Aforismer.
Zoologisk Haves
Pryd, Himeleplian-
ten Eng, er død.
Dens efterladte
Mage, Hanelephan-
ten S ch ang, erfor
tabt i en Sorg, der
vel nærmest yttrer
sig paa en saadan
Maade, at man maa
antage, at den blot
er gruelig gal i
Hovedet, — og det
er den vel ogsaa.
Den skaber sig og
tumler, saa Huset, hvor den boer, formelig ryster.
Det stakkels Dyr kan jo ikke søge Trøst i Ensomhed
og veed derfor ikke at holde Maade med Klagen. Der
er dog ingen Tvivl om, at dens Sorg, skjøndt den kun
er et Umælende, er baade oprigtig og i hvert Fald
ko lo ssa l. —
*
D rachm ann begynder i „Politikken“ for den
i
Ide
Mai „Brevet fraMeissen“ . NB. Brevet, ikke „Brev“ eller
„et Brev“. Nei, det er det berømmelige Brev fra
Meissen, hvorom der har været Tale i saa lang Tid i
hele den europæiske Presse og en stor Deel af den
afrikanske med. —En af vore Malere har paa Charlotten-
borg iaar udstillet et Maleri, der forestiller „en forblæst
Have“. Kunde denne Maler ikke give os Interieuret
af en fo rb læ st H jern e ? —
*
*
*
Ved Mødet af de christelige Ynglinge- og Pige
foreninger pointerede Biskop S c housb oe, at man ikke
maatte lægge for stor Vægt paa de faldne Yttringer.
Var denne Bemærkning egentlig nødvendig? Pleier vi
overhovedet at lægge Vægt paa alt det Præk, der
diskes opmed paaoffentlige Møder,Congresser o. s. v.?
*
*
*
Ved det kirkelige Møde i Kolding i Mai Maaned
dirigerede en Bager. Ligger der en Tanke til Grund
for dette Valg? Staaer Bagerprofessionen i noget
særligt Forhold til det Kirkelige, eller har vedkom
mende Bager viist sig som Tilhænger af de 8 Kirker?
— Det viste sig iøvrigt ved Møderne, at Deeltageme
spaltede sig i 2 Fractioner, bestaaende af dem, der
blæser adFolkekirken, og dem, der ikkeblæser ad
Folkekirken. —
*
*
*
No rge o g S v e r r ig eller S v e r r ig og Norge? Over
Indgangen til den svensk-norske (eller norsk-svenske)
Udstilling i Chicago stod No rge først. Man skulde
synes, dette var ligegyldigt^ eller ialfald maatte kunne
rettes ved simpel Correcturlæsning. „Nei, min Fa’er!
Gamle Norje er F. hakke mig en selvstændig Stat,“
siger Normanden. — „Ja ,“ siger Svensken, „men Sve
rige a’ ta mej tusan det fomåmsta riket.“ Spørgsmaalet
er foreløbigt uafgjort, men synes at kunne føre til
politiske Rivninger.
Brevkasse.
Janus.
Det Indsendte kan ikke benyttes.
Deres Adresse udbedes, for at Honoraret for den
benyttede Artikel kan tilsendes Dem.
Bidrag, det ikke benyttes, ville i Regelen
ikke blive tilbagesendte, ligesom Red. ei heller kan
paatage sig at svare hver enkelt Indsender.
Med dette Numer følger et illu s tr e r e t A n n o n c e T illæ g .