S_Punch_1893

187

Østerbro.

Som Navnet antyder, er Østerbro Kjøbenhavns

nordligste Forstad. Man kan mærke dette alene paa

Temperaturen, som er kjølig nok til at drive en Indfødt

hjem igjen. Paa mig havde den ogsaa den Virkning.

Men forinden havde jeg dog opdaget, at Østerbroianerne

betragter deres Ifydeel som Nordens vigtigste Søstad.

Man venter nemlig, at der paa den ene Side skal

komme Vand i Frihavnen, og paa den anden Side

kigger man efter Hr. 0 1 esen s Petroleumsbaade.

Centrum.

Efter at have vendt Kjøbenhavns arktiske Egne

Hyggen, sidder jeg i Droschen og spekulerer over, hvor

Hovedstadens Centrum vel egentlig kan være for Øie-

blikket. Det har nemlig holdt Flyttedag lige saa tit

som en urolig Leier.

Først befandt det sig paa Slotsholmen, men senere

hen kunde man træffe det paa Kongens Nytorv. En

Gang dukkede det op i Tivoli — det var i 88 — og

siden har det ført en temmelig vagabonderende Til

værelse. Sidst saae jeg Centrum luske om i Nærheden

af H e lm er hu s, og det er netop i dettes Omgivelser,

jeg befinder mig ved Enden af mine Centrumsbetragt

ninger.

Helmerhus.

Je g kjørte meget længere, end jeg vilde, men det

var det Centrum, der gjorde det.

Hvor nu Helmerhus ligger, laa tidligere en rigtig

rar Plads. Men da Eyens Bestyrelse ikke nær saa

godt som jeg kunde gaae Byen rundt uden Penge,

fandt de paa at sælge Pladsen.

Og jeg erklærer herved paa det Høitideligste, at

jeg ikke vil falde ned af Stolen, hvis man en Dag

kommer og fortæller mig, at nu skal Ørstedsparken,

Østre Anlæg og Kongens Nytorv lægges ud til Bygge

pladser.

Strøget.

E t Sving op ad Strøget i Drosche maa ogsaa for

søges. Men da Forsøget er gjort, er Resultatet blevet,

at Strøget aldeles ikke bør være Strøg. Naar der

gaaer et veludviklet Menneske paa hvert af Fortovene,

og der kjører en Drosche midt ad Gaden, saa er denne

spærret. Men det er vel ikke Meningen med et Strøg.

Derimod har jeg et Forslag, som jeg selv anseer

for uhyre pr'aktisk, og som fortjener at falde i den

bedste Jord hos Magistraten og de Sexogtredive:

Man skal bare fylde Søerne op og belægge demmed

Asfalt, saa har man strax et Strøg, der har vasket sig.

Mod Planen kan alene indvendes, at saa fik først

nævnte Hr. O lesen ingen Brug for sin Concession

paa Petroleumsbaadene. Men saa kunde man jo bare

ive Manden en Sporveisconcession i Stedet. Og saa

ehøvede vi Andre ikke at blive

coquelieot

i Ansigtet,

naar Nogen sagde „Strøg“ .

Pause.

Mens jeg ved Hjælp af de mærkeligste og meest

umulige Forestillinger og Forklaringer søger at giøre

en Restaurateur begribeligt, at det klogeste, han kan

gjøre her i Livet, er at opvarte

Punch's

flyvende (kor

respondent med en bedre Frokost — sender jeg disse

mine første Reisefrugter hjem til Redactionen.

Efter Frokost, som jeg har en lumsk Anelse om,

at jeg nok faaer, gaaer jeg videre for at høste nye

Opdagelser.

S v e n H ab en ich t.

(Sluttes.)

Tak, Fru Schrøder, bare en lille halv Kop, for jeg

har lige drukket Kaffe henne hos Grosserer Jørgen

sen, som De jo veed har faaet sin Datter forlovet med

en Kunstmaler, og det er da meget bedre, end hvis

| det havde været med en Digter, for nu seer man saa-

dan een som Johannes Jørgensen, der vil lægge sin

Elskede splitternagende nøgen op paa Jotunheim eller

Dovre eller Fileværket, hvad det hedder deroppe i

Norge, og lade hende ligge paa Is i 30 Graders Frost,

men der skal jo Nogen tu det Værste, som Fritz Grøn

bæk sa’e, da han forleden fulgte mig ud i Dagmar-

theatret for at være min Tolk ved den tydske Komedie,

som jeg finder storartet, navnlig hvad Herrerne an-

gaaer, selv om der ikke er een af dem, der har det

med saa megen Følelse som vores Zangenberg eller

I med den Selvfølelse som Martinius, men har Tydskeme

| deres Joseph og Kain, saa har vi rigtignok vores egen

i Abrahams, der ogsaa har spillet sin Rolle godt i den

i sidste Tid og blev slaaet til Ridder paa Skydebanen af

selve Kammerherren, og hvad man ellers kan sige om

Sæsonen, saa er det jo meget pænt, at den har gjort

een Theaterdirecteur til Professor, saa hans Kone er

bleven Professorinde, og en anden til Ridder, og nu

kommer Touren nok til Directeuren for Kasino, eller

„dét frie Theater“ , som Fritz kalder det, fordi han

kommer der saa tit paa Fribillet, og Esmann kan vel

gjøre Regning paa at blive Kammerjunker til at be

gynde med, for han var jo med til at arrangere den

mongdæne Bazar i Vinter til Skolebespisningen, saa —

hoffæig, som Tydskeme siger, maa han da være, om

ogsaa han ikke kan kaldes for en Mellemting, som

han sa’e, Missionær Beck fra Santhalistan eller hvor

det er, han er Præst, paa det Møde jeg forgangen var

til med den kristelige Ynglingepige, som jeg havde

taget i Huset efter Opfordring i Bladene, for vores

Pige gik netop og skrantede i de Dage, og saa havde

jeg saa smaat tænkt, at saadan en ung Pige fra Lan

det kunde have givet mig en Haandsræknmg med Et

og Andet, men hun var jo saa optaget af alle disse

Møder, og sandt at sige valfartede jeg ogsaa selv en

Deel med hende, for man bliver altid saa berørt af

den landlige Uberørthed, og jeg kom saamænd baade

i Bethesda og paa Rundetaam og fik min Pakke

Smørrebrød ude i Ulvedalen, men paa Thorvaldsens

Musæum kunde jeg ikke faae Pigebarnet med, fordi

hun havde læst Noget, som en Præst Løgnbak havde

skrevet imod den nøgne Kunst, som hun kaldte det,

og fra et moralsk Standpunkt kan det være rigtigt

nok, men — ikke sandt, Fru Schrøder — hverken De

eller jeg skal jo være Model, saa os kan det være lige-

meget, og forresten kan jeg ikke see stor Forski el paa

at være Model

o g

paa at lade sig male til Charlotten-

borg i Nedringet, men nu maa jeg hjem til vores

gamle Maren og formane hende om ikke at lade sig

lokke over til Chicago, selv om de lover hende Gula

og grønne Skove for at løbe af Conditionen og tage

Plads derovre, for jeg har idag læst et Stykke i Avi-

! sen af Formanden for Usædeligheden, og det viser

rigtignok, at der er Grund til at passe paa; saa, nu

| siger jeg tusind Tak for Kaffe og Farvel, lille Fru

Schrøder!