303
og Boldene for bløde med en Harald Petersen som
Modstander. Derfor blev Udfaldet ogsaa
6
.
6
.
2
. 3/s
for Petersen mod 4. 1. 3.
39
/ m . '
Tredie Spil stod imellem Frederik Smidt og
Jacob Jensen, og skjøndt F. S. kun bavde
drænet
i
fri Luft og paa Bane to Dage og en Nat, førte han
sig godt, men J. J. som i Førstningen anlagde en noget
drømmende Spillemaade, tog sig med de senestærke
Arme og Been lige op i Slutningen sammen til en
Spurt
,
der aldeles demoraliserede Modstanderens Spil.
Jacob Jensen har en frygtelig Spurt, men Smidts
Boldføring er saa elegant, at den lover den pur unge
Mand en glimrende Fremtid.
Tilsidst stod Kampen mellem Schou og Ravn.
D e høre b eg ge til vore
Lawn-Tennis-Champignons,
og deres Spil fremkalder altid den høieste Beundring.
Ravn er maaskee lidt blødere i Bolden end Schou,
men til Gjengjæld har denne, naar han gaaer til
Gjærdet, noget saa Ædelt i sin Holdning, at det virker
elektriserende paa Tilskuerne. Han gjøx" det med en
Anstand, der bør tages til Mønster af alle Spillere. Schou
fik pointet
6
. 5. 9.
6
/ i
9
, Ravn
6
. 4. 3.
3
/ i
5
i. — En
glimrende Kamp mellem to Heroer!
Blandt de i Tourneringen deltagende Spillere maa
Hr. Peter Jørgensen finde sig i denne vor kritiske
Bemærkning, at hans Lægmuskulatur er
pauvre.
Det
maa rettes ved Træning.
Denne
Laion-Tennis-Tournering
havde kun samlet
faa Tilskuere, men de 27, der inclusive Undertegnede
havde givet Møde, tør man nok kalde Eliten af den
danske Nation.
Efter Forlydende afgaae
„the Champignons1
om
faa Dage til Chicago, hvor Amerikanerne sikkert ville
tabe baade Næse og Mund af Forbauselse over deres
eminente Færdighed og lære at værdsætte den Nation,
der tæller saadanne Karle i sin Midte.
Bob Catcher.
Sagkyndige Hippologer have synet Hesten „Molwa“
for at skjønue over, om den kan optræde igjen som
Traver, efterat den, „som det vil erindres“, i forrige
Meeting prostituerede sig ved at styrte paa Charlotten“
lund Traverbane. Der vil dog ikke blive givet Erklæ
ring om dette for Nationens Velbefindende saa skjæbne-
svangre Spergsmaal før om HUger.
Det er uhyggeligt, at man skal gaae saa længe i
en saadan Spænding. Hunde Politiet, der jo er en saa
omhyggelig Eader for os, ikke bevirke en Fremskyn
delse af de Sagkyndiges Erklæring?
*
„Politiken“ (alias E. B.?) giver forleden Ondt af
sig over, at Theatercommissionen nu er traadt sammen.
Kammerherre F a lle sen faaer bl. A. et Æselsspark.
E. Brandes var, som bekjendt, Medlem af den
forrige Theater-Commisssion, men er denne Gang for-
bigaaet.
„De er sure“ o. s. v.
V i s e
om de mange Kjødbidder
,
der af forvorpne Mennesker
bortpractiseres fra de offentlige Slagtehuse.
Mel.: „En Sømand han maa
døiec
^ Stadens Slagtehuse
Nær Gasværkshavnens K a i
'$AOg vort Torv for Qvæg,
>
Hvor Svende gaae i Bluse
Og Mest’re i Kavai
Blandt det meget Qvæg,
Der høres Tale
Om den Skandale,
Ben splittergale,
Ber for sig gaaer:
Naar Bag oprinder
Be Slagfre finder,
A t Kjød forsvinder
A f Køer og Faar.
Naar Nattens Mørke hviler
Udover Land og Stad,
Og hver Svend er væk,
Til Slagtehuset iler
En dristig Tyverad
Aled en Kniv og Sæk.
Filet han skfærer,
Og Lyst han nærer
Til Talg i Blærer
Og Lammehov;
UU
Saa nærmer tryg sig
Ifan til en Tyksteg
Og
—
hvilken styg Streg!
—
Ben bli’er hans Bov!
i?
V
Faae afsat K jød paa den Vis
Betaler sig kun sløit,
E r det vel saa sært?
Og sælge det til den Fris
Maa S lagfren finde drøit,
Naar det alt er
Og derfor agter
Nu hver en Slagter,
Saavidt han magter,
A t lede op
Ben Nat-Bandit, der
Gaaer om og snitter
1 hvad han hitter
—
Ben lede Krop!
Brevkasse.
Lp.
Det gaaer bedre for Dem nu, men det er
dog
ikke endnu saa glat som ønskeligt.
S, 1\.
For almindeligt til at interessere.
Smaus
„ En Samtale ønskes.
ftøgr** Med dette Nummer følger et illu stre re t Annonce-Tillæg.