315 / 433
3 0 7
brænde Gjengangere, og at han i længere Tid har
kjendt Bladet som et levende Lig, saa Ingen skal
bilde ham ind, at det først nu er død — hvorfor han
maa betakke sig for den tiltænkte Ære.
Men i almindelige Tilfælde vil man ikke møde
nogen Vrangvillie hosPastorCarstensen. Skulde De
en Dag komme for Skade at vende Næsen i Veiret,
saa kan De bare tage en Drosche og trille ud til Kong
Georgs Vei. De vil blive mødt med Imødekommen.
Rimbrev
til min Ven J e n s paa Landet.
Nu er Saisonen atter begyndt,
En Smule tyndt.
Schumanns Beridere
Drage videre.
Tivoli lukker;
»Ligkistens« Dukker
Stadigt dog qviddre,
Medens Carl s on i Bladene sukker.
Rant zau atter sig etablerede
Paa den bekjendte, fint polerede
»Reserverede«,
Hvor han saa ofte før residerede
Og dirigerede,
Consumerede
Masser af Toddyer, som leverede
Blev af Slagtere, som tracterede
Musernes Søn, den vel barberede
C
—y Wi l helm Rant zau, den feterede,
Animerede,
Vel situerede,
Af Apollo beneficerede,
Inspirerede
Døgnfluedigter og — ikke sandt? —
Muntre Ligkistefabrikant. —
Theatrene have nu aabnet alle,
Abr ahams tilmed for det Hal’e.
»Gjøngehøvdingen« drager frem
Seirrigt i sit gamle Hjem.
Den unge Hr. Birch, ¡forfjor Rus,
En Søn af
Notarius publicus
,
Har Hovedrollen i Stykket iaar —
Underligt her i Verden detgaaer! —
Nu er det Sønnen, der spiller Rollen,
Hovedrollen, og synger Sangene;
Sidst havde Fa’eren med Protocollen
Hovedrollen
Paa Bruns Forlangende.
! \
i
; \
Publicum bider nu stadigt til Bollen,
Og røde Lygter, tappert prangende,
Taler om Sul i Kasserollen. —
Schandor phs Hjemkomst ude fra
Landet
Bladene har fortalt blandt Andet.
For Theatret hans »Hjemkomst« lod
Ei til at være synderligt god.
Huset var tomt og Publicum taus —
DenVelkomst til Hjemkomst var reentud
snaus!
Stykket i lange Tirader breder sig,
Fraser feder sig,
Handlingen —
venia sit!
— heelt
spreder sig,
Medens Publicum gyseligt kjeder sig.
Til Gjengjæld morer man sig — ja, ja!
Ved Henni ngs og Ennas »Kleo-
patra«,
For det er en lystig Opera,
Der muligvis ender
For gamle Venner
I Retten som
Opera seria
.—
Riis-Knud sen, som altid, er høi-
parnassisk,
Gjellerup-klassisk,
Men gjør dog tillige en lille nem
Afstikker til sit »Ungkarlehjem«. —
Casino lever under et Pres, man
Neppe slipper ved Hjælp afEsmann.
Fru Pe ' t t e r s on -No r r i e ,
Som i forrige
Aar var oppe paa Nørregade,
Høster nu der sine Laurbærblade.
Men, skjøndt en qviddrende Nattergal,
Hun «fylder dog ikke den store Sal. —
Her har Du nu faaet en Smule Idee,
Et kort Resumé
Af det, som netop nu er at see^
Længere hen
Jeg kommer igjen
Med mit Brevpapir;
Indtil videre da jeg si’er:
Au plaisir
De vous revoir
, — min gamle Ven!
E llen : Har Du Mathematik i Skolen, Anna?
Anna (enfoldigt.): Nei, vi har Madam Poulsen.