318 / 433
3 1 0
E n P r o t e u s .
M e l.:
» I
D alens Skjød en Hytte laa*.
1 Læderstræde fordum. Jaa
En Bod med gamle Klæder.
Ærværdig Jøde der man saae
Bag Bisicen staae med Hæder.
Han virked’ med Forstand og Held
Og hed forresten I srae l .
Hans Sønner ud i Verden gaaer
Og deres Lykke søger.
Ved Kjøb og Salg de Lykken naaer
Med brugte Skolebøger.
Ad Navnet I s r a e l blev der grint,
—
Net, saa var Wu l f f dog mere fint.
Man passede sin jcvne Bont
Saa glad og vel fornøiet;
Men snart en større Horisont
Stod vinkende for Øict.
Saa skaffed' Wu l f f sig Albuerum
Ved *Bansk Forlagsconsortiumi..
Johannes Jørgensen i Livets Træ.
Dette er Historien om Pæretræet. Og Pæretræet
er Qvinden. Og Qvinden er Forfatteren som Sennep
udi Næsen. Og Forfatteren er lige saa bange for Sennep
som en Kat. Og han lægger Øxen ved Roden af Pære
træet. Seer han sit Snit til det, saa hugger han det om.
Forfatterens Helt er en ung Forfatter, der kommer
herind til Pæretræernes By som et Guds Ord fra
Landet, med Æblekinder og vandkæmmet Hørhaar.
Men Æblerødmen forsvinder, da han faaer begyndt at
Nu gik det paa en ny Façon,
Thi man var ingen Brakker.
Man flotted’ sig med
»
Crébillon
«
Og »Wisbeehs Almanakker*,
Med
»
Hjemmets
«
Bito og med
*
Flinck
«
Og gottcd’ sig i Lykkens Blink.
Og videre drog Wu l f f mod Nord,
Forvisset om sin Seier;
En Volte slog han, der var stor
—
Nu hed han Cammer meyer.
Men Nordmand, lejede a f hans Held,
Be sa’c:
»
Farvel, Hr. I s r a e l
/«
Han vendte lijcm med Pungen fuld,
Og Alle vare glade,
Han virked', rig paa Gods og Guld,
En Tid paa Nørregade.
»
Bet nordiske Forlagsbureau
«
Sin Fier gjorde glad og fro.
Vort første Forlagsfirma gaaer
(Sic transit gloriæ mundus!),
Ben gamle Be i t z e l s , fornge Aar
I Bund og Grund rabundus.
Men Følgen blev, at I s rae l s Søn
Nu throner paa en Green saa
—
grøn.
spise af Pærerne. Disse synes ham ækle og over
modne, men han spiser dem alligevel. Han er heelt
gal efter Pærer. Faderen troer, at Sønnen studerer,
men Sønnen er ikke af den Slags. Han sover omDagen
og plukker Pærer om Natten, thi Natten er Livets
egentlige Dag, siger Apostelen Johannes. Kun om
Natten lever man, og Livet bestaaer i at drikke sig
fuld og plukke Pærer. Hr. Jørgensens Helt tager til
takke med alle forhaandenværende Rærer, lige fra
Keiserindepærer til Hestepærer. Og de smager ham
alle eens.
Ch
'■
-----
1
§
»».