31
Mads. Se derfor har jæ spekkeleret yd, a’ nu maa vi
Jordmormænd osse ha’ vos en Fællespræsension.
K resten. Ilva’ ve’ I ha’?
Mads. En Fællespræsension.
K resten . Hva’ æ’ ded faa noved?
Mads. Ja, ded ved jæ itte, men ded æ noved, som a’
Håndværkerne aa’ di Ingdustridrivendes har aa’ som ska’ vareta’
Standens Ingteresser. Aa’ saa ku’ ded jo være, a’ di vælte
mig te’ Formand.
K resten, Saa ve’ Du vel itte mere se te’den Side, hvor
Smaafolk goer.
Mads. Jov, siden ded æ’ Dig, Kresten, saa ska’ Faahuldet
mellem vos blive ve’ aa’ være ded samme, som ded alti’ har
været.
K resten . Ja, Tak ska’ Du ha’, Mads.
Mads. Tak sjæl, Kresten. Aa’ naarensti’ Du har en Dram
aa’ en Bid Brø’, saa æ’ jæ itte bange for aa’ ede dem, omjæ’
saa ble’ Oldermand faa’ alle Jordmormænd i Danmark.
K resten. Ded ska’ Du ha’ Tak faa! Farvel, Mads.
Mads. Farvel, Kresten.
F ru Juliane P etersen:
God Dag, søde Fru Schrøder, ja
De maa undskylde, at det har varet saa længe, siden jeg var
her sidst, men naar det kommer saa vidt, at Sjælen formelig
fryser fast i Kroppen paa En, saa siger jeg Pas, og kan De
tænke Dem, at det har været i den Grad, at jeg ligefrem har
foræret min Ahonnementsaften bort i det Kongelige, og det
eneste, jeg har været til, det er »Magdalene«, som jeg dog
m aatte have at se, før Wiehe begyndte med sit eget Ansigt,
og kan De saa tænke Dem, at saa netop den Aften, da jeg
kommer derhen, saa har han taget det paa, saa at jeg fik en
lang Næse, og paa Hjemvejen frøs den, nemlig Næsen fast til
Sløret saa at Petersen maatte sende Bud efter Huslægen for
at faa den tøet op igen, og det var alt det Udbytte, jeg havde
af mine Penge, ja, det vil sige, Stykket fik jeg jo ogsaa at se,
som er noget fy-føj noget i Tivoli men alligevel moralsk og
gaar ud paa, at naar man gaar for meget paa Gaden om Aftenen,
saa bliver man anholdt af Hunderup, der er ved Politiet, og
P etrin e, som var med, blev saa begejstret over det, at hun
har sat sig for at møde derude en Gang om Ugen og raabe
Hør og Bravo fra Galleriet som Folkets Røst i sidste Akt,
hvor K o llin g er ædel og skjælder Betjentene ud, hvad man
jo ellers plejer at komme i den offentlige for, men som er
heltemæssigt paa Scenen, og hun har saamænd ogsaa faaet dannet
en Magdalene-Forening, hvor Es man n skal indbydes til as holde
Foredrag om Sædeligheden ved en Kop The og lidt Vrøvl og
Kammerjunkere, som man nok haaber at faa Raad til for Kon
tingentet, og hvis der kommer Overskud, skal det gaa til varm
Aftensmad til trængende unge Piger, der har været i Konflikt
med Politiet og paa Stationen, og naar saa Esmann har talt
i Foreningen, har de tænkt paa at indbyde Peter Nan sen
til at holde det næste Foredrag, da han dog vist ogsaa maa kunne
sige et eller andet træffende om den Ting, og jeg vilde naturlig
vis saa forfærdelig gjerne være med, men Petrine siger, at de
har bestemt at der kun maa være ugifte Damer i Foreningen,
da vi gifte Damer har forraadt Hjemmet til Mændene og der desuden
kan blive forhandlet om Emner, som vi ikke har godt af at
høre paa, og nu ved jng ikke, om De kan faa Adgang, søde
Fru Schrøder, for paa en Maade har De jo ogsaa i sin Tid
forraadt Hjemmet til salig Schrøder, men det er jo nu saa længe
siden, at man skulde synes, at det ikke kunde gjøre noget mere,
og hvis De kunde komme med, saa var det jo rigtignok yndigt,
for saa kunde De jo altid fortælle mig, hvordan det var gaaet
til og hvad Esmann havde sagt, og selv om De ikke altid
kunde have det hele i Hovedet, saa maatte De dog nok kunne
I
huske de pikante Steder og maaske skaffe Fribilletter til Kasino
en Gang imellem, naar han nu bliver en af Direktørerne der
ude og maaske spiller flere moralske Magdalene-Stykker, navnlig
hvis det bliver til noget, som Frits Grønbæk mener, at Kasino
samler paa Direktører for at se, om de ikke tilsidst kan faa
saa mange, at de helt kan spare Skuespillere og lade Direk
tørerne spille Komedie, men det er sandt — nu maa jeg skam
snart af Sted, for jeg skal op paa »Dannebrog«s Kontor og
klage over, at vi ikke fik noget Sølvtøj for at løse Præmie-
gaaden og desuden har Petersen bedt mig om at sige til Redak
tionen, at det ikke var mer end billigt, om der kom en og intervi-
uede ham i Andledning af, at han har kjøbt et stort Restlager
af hvide Varer, for at han kan have noget at sælge ud af for
at Lokalerne kan blive oprømte, som naturligvis er noget
billigt Jux men som jo nok gaar glædelig i Folk alligevel, og
det vil jeg ogsaa nok sige, at naar alle Bladets andre Abon
nenter skal interviúes, saa ved jeg ikke, hvorfor han ikke skal
have samme Rettighed, for Petersens Penge er dog ligesaa gode
som alle de andres, og han har jo aldrig gjort Redaktionen
det mindste, og hvis det kommer an derpaa saa er han villig
til at sige dem sin Mening baade om Panamoramaskandalen i
Frankrig og om Kasino og Istransporten paa store Bælt, og
han vil ogsaa gjerne give noget til Samaritanen, naar han bare
kommer i Bladet, og hvis de ikke vil gaa ind paa det, saa
siger vi skam Bladet af, for naar man hverken faar Sølvtøj
eller Interviú, saa skulde da Pokker holde det, og saa kan
Sekker og Borksenius gjerne faa Lov at beholde det selv. Farvel,
kjære Fru Schrøder, og Tak for Kaffe.
E f t e r t e m m e l i g s i k k e r t F o r l y d e n d e .
A lverd en s vim se Niggere
Har styrtet rundt som Tiggere
Ved Godtfolks Døre for at faa
L idt Andemad at gum le paa,
Om Kammerherrens Instruktør
Og om K a s in o s Direktør,
K ulissesladder nydende —
Efter temm elig sikkert Forlydende.
T il Glæde for de stakkels Folk
Har
Punch
sig gjort til deres Tolk
Og hen tet ind om A lt Besked,
Og her er det, som han nu veed:
Den lille E sm a n n skal vi se
Snart paa K asinos Bal-Masqué
Paa B ig le r - S a n d e r s Bydende
M Efter temm elig sikkert Forlydende.
Med sine tvende Fruer R i i s
V il til den kjære Fam ilies Pris
Professoren spille Tragedie
Og se derpaa — selvtredie.
Med Længsel han ser til Foraaret hen,
Saa kommer Fru G jø r lin g n o k ig je n ,
Sin egen Professor frydende —
Efter temm elig sikkert Forlydende.
T il A b r a h a m s vel Ø s t e r g a a r d
T ilsid st dramatiseret faar
Enhver Roman og hver B allet
Med indlagt Dans, Musik, Kuplet.
Nu siger man, h an ogsaa vil
'\ \\
C as or t i lave saadan til,
* '> N yt scenisk L iv indgydende —
Efter temm elig sikkert Forlydende.
Hvordan det gaar og ikke gaar,
D e første to-tre Snese Aar,
Trods Tidernes Omskiftelse
I K ongens Nytorvs Stiftelse,
Vil K a m m e r h e r r e n altid staa,
Mens mindre Aander synke maa,
Abonninerne hjertelig frydende —
Efter a l d e le s sikkert Forlydende.
Wff-
Med dette Numer følger et
illustreret Annonce-Tillæg.