Previous Page  34 / 433 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 34 / 433 Next Page
Page Background

31

Mads. Se derfor har jæ spekkeleret yd, a’ nu maa vi

Jordmormænd osse ha’ vos en Fællespræsension.

K resten. Ilva’ ve’ I ha’?

Mads. En Fællespræsension.

K resten . Hva’ æ’ ded faa noved?

Mads. Ja, ded ved jæ itte, men ded æ noved, som a’

Håndværkerne aa’ di Ingdustridrivendes har aa’ som ska’ vareta’

Standens Ingteresser. Aa’ saa ku’ ded jo være, a’ di vælte

mig te’ Formand.

K resten, Saa ve’ Du vel itte mere se te’den Side, hvor

Smaafolk goer.

Mads. Jov, siden ded æ’ Dig, Kresten, saa ska’ Faahuldet

mellem vos blive ve’ aa’ være ded samme, som ded alti’ har

været.

K resten . Ja, Tak ska’ Du ha’, Mads.

Mads. Tak sjæl, Kresten. Aa’ naarensti’ Du har en Dram

aa’ en Bid Brø’, saa æ’ jæ itte bange for aa’ ede dem, omjæ’

saa ble’ Oldermand faa’ alle Jordmormænd i Danmark.

K resten. Ded ska’ Du ha’ Tak faa! Farvel, Mads.

Mads. Farvel, Kresten.

F ru Juliane P etersen:

God Dag, søde Fru Schrøder, ja

De maa undskylde, at det har varet saa længe, siden jeg var

her sidst, men naar det kommer saa vidt, at Sjælen formelig

fryser fast i Kroppen paa En, saa siger jeg Pas, og kan De

tænke Dem, at det har været i den Grad, at jeg ligefrem har

foræret min Ahonnementsaften bort i det Kongelige, og det

eneste, jeg har været til, det er »Magdalene«, som jeg dog

m aatte have at se, før Wiehe begyndte med sit eget Ansigt,

og kan De saa tænke Dem, at saa netop den Aften, da jeg

kommer derhen, saa har han taget det paa, saa at jeg fik en

lang Næse, og paa Hjemvejen frøs den, nemlig Næsen fast til

Sløret saa at Petersen maatte sende Bud efter Huslægen for

at faa den tøet op igen, og det var alt det Udbytte, jeg havde

af mine Penge, ja, det vil sige, Stykket fik jeg jo ogsaa at se,

som er noget fy-føj noget i Tivoli men alligevel moralsk og

gaar ud paa, at naar man gaar for meget paa Gaden om Aftenen,

saa bliver man anholdt af Hunderup, der er ved Politiet, og

P etrin e, som var med, blev saa begejstret over det, at hun

har sat sig for at møde derude en Gang om Ugen og raabe

Hør og Bravo fra Galleriet som Folkets Røst i sidste Akt,

hvor K o llin g er ædel og skjælder Betjentene ud, hvad man

jo ellers plejer at komme i den offentlige for, men som er

heltemæssigt paa Scenen, og hun har saamænd ogsaa faaet dannet

en Magdalene-Forening, hvor Es man n skal indbydes til as holde

Foredrag om Sædeligheden ved en Kop The og lidt Vrøvl og

Kammerjunkere, som man nok haaber at faa Raad til for Kon­

tingentet, og hvis der kommer Overskud, skal det gaa til varm

Aftensmad til trængende unge Piger, der har været i Konflikt

med Politiet og paa Stationen, og naar saa Esmann har talt

i Foreningen, har de tænkt paa at indbyde Peter Nan sen

til at holde det næste Foredrag, da han dog vist ogsaa maa kunne

sige et eller andet træffende om den Ting, og jeg vilde naturlig­

vis saa forfærdelig gjerne være med, men Petrine siger, at de

har bestemt at der kun maa være ugifte Damer i Foreningen,

da vi gifte Damer har forraadt Hjemmet til Mændene og der desuden

kan blive forhandlet om Emner, som vi ikke har godt af at

høre paa, og nu ved jng ikke, om De kan faa Adgang, søde

Fru Schrøder, for paa en Maade har De jo ogsaa i sin Tid

forraadt Hjemmet til salig Schrøder, men det er jo nu saa længe

siden, at man skulde synes, at det ikke kunde gjøre noget mere,

og hvis De kunde komme med, saa var det jo rigtignok yndigt,

for saa kunde De jo altid fortælle mig, hvordan det var gaaet

til og hvad Esmann havde sagt, og selv om De ikke altid

kunde have det hele i Hovedet, saa maatte De dog nok kunne

I

huske de pikante Steder og maaske skaffe Fribilletter til Kasino

en Gang imellem, naar han nu bliver en af Direktørerne der­

ude og maaske spiller flere moralske Magdalene-Stykker, navnlig

hvis det bliver til noget, som Frits Grønbæk mener, at Kasino

samler paa Direktører for at se, om de ikke tilsidst kan faa

saa mange, at de helt kan spare Skuespillere og lade Direk­

tørerne spille Komedie, men det er sandt — nu maa jeg skam

snart af Sted, for jeg skal op paa »Dannebrog«s Kontor og

klage over, at vi ikke fik noget Sølvtøj for at løse Præmie-

gaaden og desuden har Petersen bedt mig om at sige til Redak­

tionen, at det ikke var mer end billigt, om der kom en og intervi-

uede ham i Andledning af, at han har kjøbt et stort Restlager

af hvide Varer, for at han kan have noget at sælge ud af for

at Lokalerne kan blive oprømte, som naturligvis er noget

billigt Jux men som jo nok gaar glædelig i Folk alligevel, og

det vil jeg ogsaa nok sige, at naar alle Bladets andre Abon­

nenter skal interviúes, saa ved jeg ikke, hvorfor han ikke skal

have samme Rettighed, for Petersens Penge er dog ligesaa gode

som alle de andres, og han har jo aldrig gjort Redaktionen

det mindste, og hvis det kommer an derpaa saa er han villig

til at sige dem sin Mening baade om Panamoramaskandalen i

Frankrig og om Kasino og Istransporten paa store Bælt, og

han vil ogsaa gjerne give noget til Samaritanen, naar han bare

kommer i Bladet, og hvis de ikke vil gaa ind paa det, saa

siger vi skam Bladet af, for naar man hverken faar Sølvtøj

eller Interviú, saa skulde da Pokker holde det, og saa kan

Sekker og Borksenius gjerne faa Lov at beholde det selv. Farvel,

kjære Fru Schrøder, og Tak for Kaffe.

E f t e r t e m m e l i g s i k k e r t F o r l y d e n d e .

A lverd en s vim se Niggere

Har styrtet rundt som Tiggere

Ved Godtfolks Døre for at faa

L idt Andemad at gum le paa,

Om Kammerherrens Instruktør

Og om K a s in o s Direktør,

K ulissesladder nydende —

Efter temm elig sikkert Forlydende.

T il Glæde for de stakkels Folk

Har

Punch

sig gjort til deres Tolk

Og hen tet ind om A lt Besked,

Og her er det, som han nu veed:

Den lille E sm a n n skal vi se

Snart paa K asinos Bal-Masqué

Paa B ig le r - S a n d e r s Bydende

M Efter temm elig sikkert Forlydende.

Med sine tvende Fruer R i i s

V il til den kjære Fam ilies Pris

Professoren spille Tragedie

Og se derpaa — selvtredie.

Med Længsel han ser til Foraaret hen,

Saa kommer Fru G jø r lin g n o k ig je n ,

Sin egen Professor frydende —

Efter temm elig sikkert Forlydende.

T il A b r a h a m s vel Ø s t e r g a a r d

T ilsid st dramatiseret faar

Enhver Roman og hver B allet

Med indlagt Dans, Musik, Kuplet.

Nu siger man, h an ogsaa vil

'\ \\

C as or t i lave saadan til,

* '> N yt scenisk L iv indgydende —

Efter temm elig sikkert Forlydende.

Hvordan det gaar og ikke gaar,

D e første to-tre Snese Aar,

Trods Tidernes Omskiftelse

I K ongens Nytorvs Stiftelse,

Vil K a m m e r h e r r e n altid staa,

Mens mindre Aander synke maa,

Abonninerne hjertelig frydende —

Efter a l d e le s sikkert Forlydende.

Wff-

Med dette Numer følger et

illustreret Annonce-Tillæg.