38 / 433
27
T h e a t e r g e n e r a l f o r s a m l i n g .
» A k t i e s e l s k a b e t
A m a l i e g a d e «
„holdt for et Par Dage siden en uhyrlig bøj-
Sbenet og stærkt animeret Generalforsamling.
iDe forsamlede Generaler afgjorde Selskabets
(Fremtid efter en Debat, der var ligesaa
Flebendig som en fransk Rigsdag, naar Med
lemmerne møder med Panamahatte paa Hovedet og
Lommerne fulde af Skandaler. Tanketunge Forslag og
lettere Indfald krydsede hverandre skarpt og klirrende
som de lange Slagterknive i Dagmarprofessorens Jernhaand.
R e p r æ s e n t a n t s k a b e t s F o r m a n d vilde, hvad
Status angik, tillade sig at henvise til det trykte Cirku
lære, som han havde ladet trykke, fordi han trykkede
sig ved at oplæse denne Beretning om Theatrets trykkende
Omstændigheder. Paa en Bemærkning om, at der burde
søges Statstilskud, svarede Formanden, at det ikke var
i alle Theatre, Staten betalte de tomme Bænke. Ifald
han var rigtig underrettet, var det i hvert Fald kun
forefaldet med Fallesen. og det faldt næppe Rigsdagen
ind at lade noget falde af til Amaliegade.
Der fremkom derpaa et Forslag, som gik ud paa at
lave Theatret om til en literær Variété efter det nationale
Edith-Mønster. Man vidste jo fra
Lotteritidende
, at naar
Theatrene var tomme, var Variétéerne fulde og Folk
gale. Formanden mente, at man først burde indhente
de forhenværende Direktørers Mening. Han havde ladet
dem sam le sammen nede i den store Sal, desformedelst
de ikke kunde være i den lille. Paa hans Forslag blev
der sendt en Deputation med en vidtrækkende Fuldmagt
ned. til dem, men denne Mission mislykkedes. Det var
ugjørligt at skaffe sig Ørenlyd hos Eksdirektørerne; de
dansede rundt om en mægtig Punchebolle og drak
Skaaler for A b r a h a m s o g R i i s k n u d s e n . Da sagkyndig
Bistand saaledes ikke kunde erholdes, lod man den
Literære falde og gik løs paa Repertoiret.
En Aktionær hævdede med Styrke, at man aldrig
skulde have spillet andet end
Phileas Fogg
og
Pigernes
Jensen.
Da
Kolumbus
blev nævnt, besvam 2 Aktionærer
og maatte bæres udenfor. Men Formanden beroligede
de tilbageblevne med, at Kolumbus magelig kunde være
blevet et Kassestykke, naar blot Folk vilde have kommet
og set det. Hvad
Magdalene
angik, haabede han nok,
at hun kunde holde sig paa Brædderne i et Par Aars Tid.
Man gik derefter over til at vælge en ny Direktør.
Til en Begyndelse blev H o l g e r D r a c h m a n n foreslaaet.
En Repræsentant udtalte, at det ikke kunde nytte at vente
paa ham, da han var altfor optaget med at fundere paa,
hvor han skulde svinge hen efter Ungeviserne. Desuden
havde den farende Svend faaet Tilbud om Engagement
som litterær Gummimand ved en herværende Variété,
og fra Hamborg var der kommet en smigrende Op
fordring til ham om at tage fast Ansættelse som Vaage-
kone paa et literært Kolerahospital.
Efter disse nedslaaende Oplysninger gik General
forsamlingen kritisk ind paa Muligheden - eller Umulig
h e d e n— H e r m a n Ba n g . Han blev befunden ubrugelig,
fordi man nærede en afgjort Frygt for, at han selv
vilde spille med, og det kunde blive en slem Komedie
for Theatret.
Den næste Serie Kandidater var J o h a n n e s J ø r
g e n s e n , Z a n g e n b e r g og J e n s Bu s k . Ved Tanken
om J ø r g e n s e n kildrede det Aktionærerne i Rygmarvs
stængelen, sælsomme »Stemninger« fostredes af deres
Hjærneblomster, og en magisk Række af højvandsskum-
sprøjtende Taagebilleder drog som særtsighensnoende
»Foraarssagn« forbi deres indvendige Øjes blæknatneger-
skorstensfejersorte Pupiller. Men, da der ikke kunde
blive Raad til at anskaffe en Laterna magica, var Jør
gensens Kandidatur dermed bratomskvattende falden.
Ved Z a n g e n b e r g var der den Ulempe, at ingen andre
Elskere kunde trives i hans Skygge, og desuden kunde
han finde paa at forlange Feu, som han var vant til
fra den Holberg-Fallesenske Anstalt. J e n s B u s k havde
i høj Grad Sympathien for sig, men ogsaa han maatte
opgives, da det oplystes, at han var saa svag. saa han
ikke var i Stand til at rejse sig fra Lænestolen.
For H e n r i k I b s e n var Stemningen stor og al
mindelig. Det føltes som Karper i Luften, da hans
Navn blev nævnet, og Generalforsamlingen saa i Aanden
Theatrets tragikomiske Maske forsynet med to vældige
hvide Whiskers. Visionen svandt dog brat, da en kyndig
Mand stod frem og gjorde opmærksom paa, at Gubben
ikke duede til Theaterdirektør; han havde prøvet det, men
maatlet opgive Stillingen.
Forsamlingen vaklede længe frem og tilbage mellem
Navne som S v e n V i r é n , B i s m a r c k , O v e r o d e ,
F a l l e s e n , H e n r i k K r a v l i n g , B o r c h s e n i u s , W i l
l i a m
P e t e r s e n ,
A n d r i e u x , Ee d v a r d b r a n d e s ,
H e n n i n g J e n s e n , B o r u p , P e e s c h k e - K ø e d t , H e l g e -
r o d e og H e i b e r g . Da ingen af disse ved nærmere
Besigtigelse syntes at egne sig til Bestillingen, vedtog
man ved Akklamation et pludselig opdukket Forslag om
at nedlægge Theatret og i Stedet for drive en Ma g d a -
l e n e s t i f t e l s e med G u s t a v Es m a n n til artistisk
Direktør. Et paa Mødet cirkulerende Forlydende om,
et Esmaan allerede var udnævnt til Chef for Sædelig
hedspolitiet, blev ikke bekræftet. Den bevægede General
forsamling kunde da slutte harmonisk med K a s i n o
s t i f t e l s e n s nyeste unge Vise:
Vi vil ha’e Es, Vi vil ha’e Es,
Vi vil h a’e Esmann til vor Chef!
V e m o d e l i e B e t r a k t n e n g e r
S ø ren Pipperop.
0 Muse, du som paa Parnasset
Saa tit har giet mej Gehør,
Skæng mej din Nægtar dyft i Glasset,
Saa de ka løfte mit Humør
Aa vænne Sorren om te Glæde
Saadden, a je mej biller ing,
A je bedriver Nattesæde
1 Aannens ejen Beverding.
Den Sjæf, som dov mit beste Stof er,
Naar je ska sla min Harpestræng,
Behandles som et Samfonsoffer,
Hva der æ liegodt pivæng.
De gaar nog ente helt gelende
Mæ Onnerskuddets Jævnelse,
Lissom hans Ingstrugtører ente
Faar kongeli Udnævnelse.
Men værre gaar de Kammerherren,
Hvor der staar ente blaat te Løst,
For di, som trægger Tespiskærren,
Ye ta igen mæ ham en Døst.
Te Ingstrugtør ve han ha L em an ,
De tar sej Em il P o u lse n nær,
Aa som en Konniak a Skevand
Har Planen værket ongefær.
Aa nu har
Dannebro
erfaret,
At der ve bie Mytteri,
Saa udenfor Repertoaret
Di ve en ægstra Sjene gi.
Nu ve je kons, før di optræder
I denne Sjene, ønske, a
Den barestens maa løkkes bædder
En Sjenen som Fru G ø rlin g ga.