37 / 433
26
A n d e n B e h a n d l i n g .
J e r er vist neppe Nogen, som formaster sig
Til at bebrejde Folkethingets Lemmer,
A t de i deres Virksomhed forhaster sig!
Finans-Behandlingen paany de fremmer
Med denne velbekjendte Sindighed,
Som man hos andre Snegle tidt fornemmer.
Debatten gaar, som Gud og Hvermand veed,
Fra Dag til Dag bestandig mer i Længden,
Skjønt den alligevel er lovlig bred.
Og Loven glimrer ligefrem ved Mængden
A f Poster, som er udsat til »den
3
die«;
Saalunde har »Betænkerne« betænkt den!
For Resten er her Overflod af snedige
Paahit, hvortil Aktørerne maa gribe
I denne langtfra spændende Komedie.
A t ingen provisorisk Skorstenspibe
Fo r Sod maa renses i de nye Roder,
Vil sikkert bringe
E s t r u p
slemt i Knibe!
Desuden lagdes Thingets lyse Ho’eder
I Blød paa Banevæsenets Kalkule,
Som de har revideret efter Noder.
De tog sig af Skomagerskolens Syle
Og drøftede
C a p r i v i s
stille Frygt
For, at vi skal det stakkels Tyskland prygle.
Kort sagt,de har med mandigStatsmandsklogt
Og Indsigt smaa som store Ting betragtet,
Og mangen Nød at knække har de søgt.
Kun er der Et, som de har ikke magtet
Trods Talerne, som er i Strømme flydt,
Og alle Udgiftsposter, her blev slagtet,
Og det er: inden at vi faar et nyt
Finansaar at faa fuldiørt Aars-Budgettet,
Hvis Eneret de hævder overlydt.
Men, naar de paa Diæterne har mættet
Sig til April, kan trygt de stole paa,
At Fejlen lige godt vil blive rettet:
En ny Finanslov vil vi sikkert faa,
Om ikke den, hvorpaa Forhandlingsmanden
Har faaet Tiden til saa rart at gaa, —
Saa dog i hvert Fald ganske vist en anden!
D e n m o n u m e n t a l e B r ø n d .
/ m
S y n es D e n u eg en tlig in te ,
H r. R ed a k to r
,
a t det e r et
sk am m elig t S n y d e r i a f denne
hersen s F o rsk ø n n e ls e s fo r e n in g
o verfo r m ig , f o r d i je g k u n s e r
en sim p e l M a n d og fo r h e n
væ rende Vandkiger, a tfa a M a g i
li
y
stra ten t il at g a a i V andet e lle r
1 '
fa ld e i B ronden, h va d det n u
hedder, og fly tte den m om im en-
tale B ro n d f r a K u lto rve t t il
A m a g erto rv ?
D e kan j o nok huske, at j e g sk re v til D em i F jo r
og fo r ta lte D em , at je g sktilde u n derg aa en B rø n d k u r
og flyttede d e rfo r f r a V andkunsten t il K u lto rve t f o r at
væ re den m onum entale saa m eget næ rm ere. M en n u h a r
j e g boet d e r i hele to A a r og k ig et e fte r den m o n um en
tale, uden at d er k a r væ ret m ere V and at kige e fte r,
en d je g p le je r at bruge i en alm in d elig Toddy m e d
dobbelt Væge.
S id st i E fte r a a r e t bekjendtgjorde F o reningen r ig tig
nok, a t n u skulde S p rin g v a n d et lade sin e S tra a le r sp ille
p a a K u lto rvet i M a j 1893, og d e r f a l d t d e rfo r ogsaa en
S tra a le a f Haab i m in fo rtø rre d e Sjæ l, saa je g sa a g a r
fa n d t m ig i, at Værten lagde p a a m in H u s le je ; m en
n u bliver ogsaa det Haab t il bare Vand, f o r d i den
m onum entale sle t ikke s k a l staa paa K u ltorvet, m en
p a a A m a g erto rv.
Og hvad ka n det n ytte
,
om j e g ogsaa sig e r m in
L ejlig h ed op og fly tte r heri p a a det andet Torv, f o r je g
e r v is paa, at t il næ ste A a r h itte r den m om im entale
F o rsk ø n n e lse sfo re n in g nok p aa a t fo re sla a , at B rønden
sk a l staa p a a H alm to rvet, og n a a r den saa h a r f a a e t
m ig n a rr e t t i l a t fly tte derhen, saa m øder den i 1895
m ed A nm o dning om a t stille den op p a a B ornehtts-
to rv et og næ ste A a r ig jen paa H atis e rpladsen, og lb p j
p a a Sn eto rvet og saa videre, in d til den saa dan h a r
fa a e t alle B yen s P la d ser og T o rve fo rsk jø n n e d e m ed
P ro jek ter
,
og je g er vandsm æ gtet f o r længe siden a f
D e lirium tre m æ tids.
J e g sy n e s ellers, a t F orening en skulde sætte H ju l
u n d e r den m onum entale, f o r sa a kun de F lytn in g en a f
den g a a en h e l D e l g em y tlig e re
;
isæ r hvis m a n ku nde
f a a B yen s vise Fæ dre til at træ kke den. D e ved jo nok,
at den kom m er ogsaa fr e m , som a g e r m ed M a g istra ts-
P i o n e r .
“
Æ rbødigst
Jokum Finke/sen,
fhv. Vandkiger.