350 / 433
3 4 2
Rimbrev
til min Ven J e n s paa Landet.
Nu har vi da Rigsdagen inde igjen,
Vi hilste paa alle de vise Mænd
Og glæde os t\l et F o r l i g , min Ven.
Det synes, som om man vil være medgjørlig,
Kun S tad i l Christensen et' ubønhørlig.
Som Fører for den radicale Gruppe
Flot han servet'er den vante Suppe,
Hvor Bollerne sættes paa af J e n s Bus k
—
Det er en deilig Ruskomsnusk,
Der bliver leveret
Og administreret
Fra Integade-Spiseqvarteret,
Hvor Hørup, der slemt blev sveget af Lykken,
Med B in g nu rumsterer i Kjælder og Kjøkken.
Agrar e rne er da ogsaa paafærde;
Over Tiderne sig besvære
Baade de smaa og de store Bønder.
Mærkeligt nok! at jo flere Tønder
Hartkorn de eier i Et og Alt,
Desto mere de raabe Gevalt.
Forresten siger nu min Erfaren,
At Publicum bryder sig feil om Agraren.
Nei! det, der beskjæftiger hele Skaren,
Det er Czaren, Czaren og
—
Czaren!
Hoffets Gjæster
Og Hoffets Fester
Baade for Lægmænd og for Præster
E r overalt og for Alle Mester.
Man blæse1)' ad Hørup og J ens Busk ,
Saa saare man seer en kongelig Kudsk;
Og faaer man en keiserlig ovenikjøbet,
Ja , saa gaaer sgu hele Thinget i Løbet.
Al Interessen
Ist ganz vergessen
—
Hofnyt, det dominerer Pressen.
Men da jeg nu ikke selv er „hoffähig“
Og ærligt talt kun i Ny og Næ i
Selskab mecl nogen Kammerherre,
Kan jeg desværre
Ikke love
At bringe Dig noget Nyt fra Hove.
—
Theatrene vil Du vist hellere høre
En Smule om?
Men der skal man vogte sig vel for at røre
Ved Tingene, særligt da „inden Døre“
I deres fredlyste Helligdom.
Lokkende er de, men farlige Gruher,
Vogted
’
tildéels a f Gardens Cheruber;
Kongens Foged staaer ogsaa paa Vagt.
Tag Dig som sagt
Altid iagt
For at berøre Sangernes Struber!
Tager Dit Munden lidt for fuld,
Vanker der let paa Din Hattepul.
I Øieblikket jeg ikke vover
At sige mere, imens jeg lover,
Naar Stormen engang er drevet over,
Muligt at give bedre Besked
Om hele denne Gemytlighed,
Hvor Kongens Foged alternerede
Med den meget ve/friserede,
Indignerede
Broder,
Der bankede løs paa Cellisten
Robe rt Hen r i ques , Componisten
,
Efter Noder.
Foreløbigt Du være tilfreds
Med dette let skizzerede Rids
A f denne moderne trojanske Krig,
Der jo rar ganske fornøielig.
—
Ja , nu er jeg færdig for denne Gang
Og slutter
,
min Ven, med min Compliment.
Brevduepostforeningen.
Brevduepostforeningen »Kjøbenhavn« holdti forrige
Uge sin aarlige Oberstlieutenantforsamling.
Formanden, General Holdbøtte, gav Meddelelse
om Virksomheden.
Naar undtages en Flyvning fra Rostock, som gik
fløiten, havde Flyvningerne i det Hele været bra.
En Gaardeier paa Lolland havde i Aarets Løb
skudt og spist en Brevdue. Han meldte sig selv til
øvrigheden, der resolverede, at det var slemt nok, at.
han havde skudt Dyret, men at det var ligefrem
væmmeligt, at han havde spist det. Da Duen i hvert
Fald nu var undergaaet en saadan Metamorfose, at et
hvert Spor af Duelighed maatte være forsvundet i hvad
der var tilbage af den, tog man Sagen til Efterretning,
i idet man iøvrigt haabede, at Bestyrelsen vilde træffe
Foranstaltning til, at der ikke for Fremtiden fløi stegte
Duer i Halsen paa Gaardmændene.
Paa Bestyrelsens Vegne stillede Formanden der
efter diverse Forslag, men disse vare saa høitflyvende,
at vi ikke kunde faae dem i Kikkerten, og derfor maa
forbigaae dem.
Et Forslag fra »Dannebrog« om Benyttelsen af