3 4 6
1
P u n c h ’s V is itk o r tsk a a l
(Efter nyeste fransk-russisk Mønster).
Gatskab, og
Min kærlihet er et sykt svin.
Hans læger.
;J
kenb&é'
jj|\
i er fan hal
"amager, jei.
E. Skram.
Tingelingelater, \
Tin-Pirater.
Ove Rode
Fra Fred’riksberg der er Pov l Fr i s
Nu flyttet ud paa Landet;
Fornøielsen naturligvis
Iaar var noget blandet.
Det er ei altid, at det gaaer
At blive ved med Sommer-
Revuer og deslige, naar
Den triste Vinter kommer.
Derfor vil ogsaa Fe r d i nand
Og Vi l helm nok paa Vandring;
Og intet Under, om de fandt,
Man trænger til Forandring.
Det var en sløi Saison iaar,
Den lokked’ ikke Mængden.
Nei, Ax e l s Digterværker gaaer
Nok ikke godt i Længden.
Ad Kongens Foged maa man lee;
Han kom jo op at kjøre,
Da han for nylig vilde see
At komme »Inden Døre«.
Han protestered her og hist
Og atter, ja og atter,
Men vakte, hvad der var lidt trist,
Kun en homerisk Latter.
Det Flyttesjov er vel forbi,
Som forulemped Gaden,
Men nok af Flyttegriseri
Der er endda i Staden,
Og som en gul og grumset Elv
Det overalt grasserer
Og breder sig heelt lystigt, selv
Om Fogden protesterer.
M el.: »Vi Sømænd gjør ei mange Ord.«
st nysselige Flytteri
Med Hø og Halm paa Gaden,
Lopper og med Bøtter i
Udover hele Staden,
Ja, det er heldigvis forbi,
Men ikke desto mindre
Alt Griseri og Flytteri
Kan ingen Sjæl forhindre.
Om Fr ede Bo i s en flytte sig
En Smule vil til Høire,
Dertil vi tør ei sige Nei,
Før vi har seet lidt nøiere.
La r s Di nesen, der flytted før
Fra Venstre, sidder mæsket
Og tyk og fed, med godt Humeur
Heelt glad paa Høireflæsket.
Den gamle Høgs bro flytter om
Tillige med sin Ringning;
Det synes i -det Mindste, som
Han foretog en Svingning.
Men i vort Landsthing derimod,
Der præsiderer Ad’len;
Den sidder støt og selvisk god
Og fast i Høiresad’len.