355 / 433
347
En traurig Vise
om Jordemødrenes smaa Kaar og store Besvær
samt Haabet om en lykkelig Forløsning fra samme.
Sammenskrevet af C h r is te n B a r b e e r .
Mel.: »I denne Vinter har vi ha’t.«
E n Jordemoder har sin Nød
I Kongens Kjøbenhavn;
IHun tjene maa sit Fedtebrød
¡Med mangehaande Savn.
Naar Klokken ringer op, Faldera!
Saa maa hun i Galop
Ud af sin egen, lille Visselulle.
Hvad enten Luften den er varm,
Hvad eller det er Frost,
Hun med Klysteren i sin Arm
Maa stille paa sin Post.
Naar Kulden er utaal- . , . Faldera!
-elig, hun ta’er en Skaal
Af disse brune, liflige Gaméller.
Og mangt et ganske lille Noer,
Saavel ved Dag som Nat,
Der siden blev berømt og stor,
Hun har i Verden sat.
Saa er det dog for galt, Faldera!
Naar ei hun bli’er betalt,
Saa hunkan ha’e en Smule Sultil Brødet.
Derfor den Jordemoderstand
Forlederi, som man saae,
Forsamlede sig alle Mand
Og pønsede derpaa
At gaae til Magistrat, Faldera!
Og faae en accurat,
Maneerlig Taxt for hele sin Forretning.
Saa vil man gjerne see, man kan
Faae lidt Pension for sig
Og for sin Jordemodermand —
Den staaer jo ei paa Steg,
Naar Jordemoderen falder fra
Sin egen Hjertens Ven —
Hvad skal han ellers ha’, naar hun
er borte?
Sæt, Læser, Dig i hendes Sted,
Ifald Du ellers kan,
Og bed for hende, ja, og med
For hendes Jor’moermand
Såaledes, at der snart falder a’
En ganske lille Part
Af Jordens Goder til et stræbsomt
Ægtepar!
Foraarsgrønt.
Køvvenhaun d. 25des’ Optoper 1893.
Kære Hven!
i“S i
Da de æ saa længe sijen, adt du ha hørdt fra
mei a, ve jæ hærme mejdedle dej at da gaar got mæ
vorses Degterskolle aa vi ha ujnævndt J o h and es
Jø r r e s e n te Æres mejlæm aa hængd ham aap i voreses
Faasamlindssal som æ po mit Kvidstværrelse te Gaaren
hvaar han hænger aa pynder mejet got. Jæ hadde
aasse tængt paa etBilleje a G e a a r k B r a n n e s , somjæ
hadde aavver Sevandten, mæn Degterskollens yngere
Mejlæmmer sa a han hadde hænkt for længe.
Ellers ve jæ mædele dej adt vi ha gjot et nydt
Skrit fræmaj mo Indialet, paa denMaaje forstaar du a
vi har æklæred de faa skit mæ denensiddije Ujvegling
a Sjeniet der bare æ naaed faa di gammele Døbijere
som igge æ
fængdesjækkle.
Vi ha besludted at dæm
der hørre te vorses Skolie ska være Degtere de ene
Aar aa Kongstmalere de annet saatten at de ve Loi-
trægning avgøres hvæm a vos der ska degte aa hvem
a vos der skal malle. Ingti viddere ve vi ujstelle i
den fri Ujstelling som du husger nog fra Du var her?
Den mæ Potten uddenpaa aa Stog rosser. Aa vi ve
aasse holle Ujstelling hos Klejst po Vesterbrod faa
Rammernes Skyl men senere ve vi ha et mejed større
Laakalle aa ha tængt paa Lørupses Rijehus dessom vi
. ka faa den Onge der æ Maller ing i voreses Degter-
aa Kongstnerskolle.
Vist Du kunne hå Løst til aa forsøje dej med vores
Rædtnin a Mallerkongst saa ska jæ sænne dej minne
ejne Skisser fra dehdgang a jæ va fire Aar faa der a
ka du lere den Kongst som vaarres Skolie kalier den
umijjelbare, aa Farvelaje har du vel nog sæl. Ellers
ka du maaske nog faa saatten et paa K a rlj oh an g men
de kaaster mingst */¡¡tres Ørrer. Naa du ujsteller
naaed saa ska Du rætte dei ætter hvormejet Kræteggen
skæller dej uj faa de æ nædtop de fine ve vorses
Skolie haaje i Lidteratur aa Mallerkongst a den igge
kan forstaas a Moppen.
Vi ska værre Aavvermennedsker allesammens, æ
du mæ paa den. Helsendes dei
din hengivendes
E jn a r Jø rre n sæ n
Degter aa Maller.