370 / 433
362
Kjøbenhavns Budget.
A t Kjøbenhavns Budget har Interesse
For Publicum, det er jo ei saa sært.
Saasnart det kommer frem, en samlet Presse
Har da sit Hverv, taknemmeligt og kjært;
Den skal Kritikens skarpe Penne hvæsse
Og snildeligt, omend det er lidt svært,
Fra Magistratens Hvede skille Avnerne,
At den fordøies kan af Kjøbenhavnerne.
»De vise Mænd« har jo det samme Hverv,
Og de besørged’ det den forrige Mandag.
Der var en Deel, der bragte deres Skjærv;
Men det kan ikke nægtes, at vi fandt, a’
Man kunde gjerne paa en mere djærv
Og dristig Maade lavet Propaganda
For en Reform af Politiets Væsen —
Man lirked’ bare ved Ricard-Fadaisen!
Man stikled’ paa de latterlige Ryttere,
Der føres an af »Danmarks Tevedor«,
Men glemte reent at sige djærve Ord
Om Politiet som »vor Byes Beskyttere«,
Der ofte brøle frem i samlet Chor —
Man kunde gjerne sige som Fribyttere —,
Der vildt med Stavene i Luften fægte,
Ei ulig halvt berusede Landsknægte.
Se, det var det, vi savnede blandt Andet
Forleden paa hin Mandagaftenstund.
Forresten hørtes der et saare blandet,
Forvirret Chor af Ønsker, hvori kun
Det Pos i t i ve dukked frem af Vandet.
Som sagdes af den vise S al omon.
Dengang han foreslog »en Indkjøbskyndig«,
At ei man skulde snydes altfor syndig.
Vi paa den videre Forhandling haabe,
Og at de nye Mænd vil ta’e Affaire
Og ikke bare nøies med at raabe,
Men sige os, hvorledes det skal være,
Og ikke kaste Kjærlighedens Kaabe
Henover al den Politimisére;
Og endelig vi haabe, Directeuren
For Politiet kigger ind ad Døren!
En Papyrusrulle.
(Ved et af disse lykkelige Tilfælde, som kim
forekomm e faa Gange i Livet, er
>PuncA*
kom
men i Besiddelse af en ældgammel Papyrusrulle,
paa hvilken der er refereret enD om , som er af
sagt for 3000 Aar siden af M e s o p o ta m ie n s
H ø i es t e r e t . Vi gjengive det enestaaende Akt
stykke i en O versættelse, som vi selv har autori
seret.)
Under nærværende Sag var Flod
skipper paa Euphrat N ilu s C h rilu s
V ilu s tiltalt for uforsvarlig Omgang
med en af ham, idet han seilede paa
Floden og atter vilde gaae iland paa
Bredden for at begive sig til sin
Hytte, funden Buxeknap, som han,
idet han, idet han strax saae den,
skrævede over den, egenhændig op
tog, hvorpaa han, efterat, som under
Sagen vidnefast godtgjort, han havde
stukket den til sig, skyndsomst ilede
hjem, in casu i Hytten, hvor han,
de, som det, ifølge Sagens Akter,
maa antages, ham bekjendte Lovens
Forskrifter fundne Buxeknapper an-
belangende ganske og aldeles til
sidesættende, ved Hjælp af en, med
isat Traad forsynet, Naal fastsyede
meerbemeldte Buxeknap i de ham,
paa Benene værende, som af ham er-
kjendt, tilhørende egne Buxer, og da
det, som, hvad under Sagen, der
senere, som Følge af Underøvrig
hedens Resolution, dateret den fem
og tyvende i den femte Maaned i
det tre hundrede og syv og halv
tredsindstyvende Aar efter den grue
lige Komets, af alle rettroendeAfguds
dyrkere, som paa den Tid levede,
frygtede, og Ulykker, saasom Krig,
Pest og fødendes umenneskelige Mis
fostre, under hvilke Børn med tre
Hoveder, varslende, Tilsynekomst
paa Himmelen, blev anlagt imod
Tiltalte, tilstrækkelig godtgjordes,
var in confesso, at, hvilket consta-
teredes samme Dag, som Knappen
af Nilus Chrilus Vilus blev fundet,
optaget og ulovligen annecteret,
Overpramhøvidsmanden, idet han,
efterat han var staaet op, vilde
knappe, som han hver Morgen
pleiede, sine Buxer, opdagede, at
der, paa høire Side bagi, manglede
en linap, blev, i Medfør af Loven om
Andenmands Buxeknapper og Om-