359
stikke ihjel af Slanger, Mucius Scævola gjorde et, des
værre mislykket, Forsøg paa at brænde sig op, og alle
andre gamle Komere aad og drak sig ihjel, hvilket dog
var haade langsomt og bekosteligt. I Middelalderen
fremstillede man sig som en K jætter for sin Skrifte
fader, som saa strax besørgede det videre Fornødne.
Den svenske Constabel, som skjød sig med en Kanon,
fortjener at hædres for sin Originalitet og sin høie
Flugt, haade med Tanken og med Bagdelen; men han
staaer for isoleret til at kunne danne Skole. I vore
Dage benyttes Strikke, Revolver, Karbolsyre og ulykke
lig Kj ærlighed, hvilke alle ere kraftige og hensigts
svarende Midler. Druknemethoden kunde Taleren ikke
anbefale, da den kunde medføre Snue og Hæshed,
eftersom ikke Alle havde Raad til at drukne sig i
Reisepels og Vandstøvler.
(Sluttes.)
fX y sen ste en a f J o rd en s O verflade
—
E lle r Vandets dito, om m an v il
—
S n a r t s k a l slettes a f v o r evigtglade
M agistrat, d e r a ltid e r p a a Spil.
G amm elt S k a r n og Sm u d s i Holmensgade
L a d e s f r o m t i R o
—
jo , den e r r e e n l
—
M ed en s S trøm m en s sunde, f r i s k e Bade,
D e s k a l bort.
—
Farvel, o R ysensteen !
A ld r ig m ere p a a D in Svømm eflaade
S k a l je g see en flom m e fe d Grosse r ’;
A ld r ig see de p ru ste n d e og vaade
M o sa iiers Hop paa Hæ len m e e r f
N a a r de Kl. J f r a B ø rsen ilte
Og p a a S trøm m en s Hausse ogB aisse de laae,
S n a k k e n d e om Cours, U ndinen sm ilte,
Og v i A n d r e gjorde ligesaa.
D in e Doucker, D in e Styrtebade
Og et v a rm t B a ssin v ed V in te rtid
Om en s ta k k e t S tu n d v i s k a l fo r la d e ;
S k jæ b n en e r D ig ik k e længer blid.
M a n h a r troet p a a F r e d og ingen Fare,
D a p a a engang lød del k n a p t og ra p t:
H olm ensgade v il m a n os bevare,
R ysen ste en e r d erim o d fo r ta b t!
M e n de vrede G u d e r blev fo r tø r n e t,
Og i Holmensgade, g ram i Hu,
D e fo r le d e n toge f a t i H jø rnet
A f de gam le R ø n n e r i et N u .
Og i F lam m e r blev de f l u x begravet
—
H æ vn en v a r saa sod, som den v a r seen
/ —
Holmensgades R ø n n e r bli’e r v e d H a ve t
Overlevet dog a f R y se n ste e n !
. . . Aa du Godeste, Fru Schrøder, hvor gjør
det dog godt at hvile lidt, naar man er saa foraset,
at det formelig synger i Ens Nerver, for jeg skal sige
Dem, jeg kommer lige fra Maleriauction, og det er den
syttende, jeg har været paa i de sidste tre Uger, for
uden Høstudstillingen, Octoberudstillingen og den perga-
mente Udstilling, for seer De vel, jeg har faaet Lov
af Petersen til at kjøbe et Maleri, og det siger ikke
noget om det er et Landskabs- eller et Marinemaleri
eller et Interiør, naar det bare er et Sofabillede, men
desværre er vore Malere komne ind i en reent for-
keert Retning, som gjør at de enten møder med lange
smalle Billeder eller ogsaa med no’ne ganske smaa fir
kantede, saa det er vanskeligt at finde et passende
Format, og saa tillige vil jeg paa ingen Maade gaae
høiere end til halvtreds Kroner, for ellers vil jeg meget
hellere bruge Pengene til Hjælp til en ny Silkekjole,
der vistnok vil kunne faaes til rimelig Pris, naar
Schielderups holder Udsalg inden de flytter til Vimmel-
skaftet, som Fri t z Grønbæk siger skal omdøbes til
»Silkeskaftet«, naar Schielderups kommer derhen med
Forretningen, og vi faaer maaskee Brug for meget mere
Kjoletøi end det, dersom Petrine, som De nok veed
altid har sværmet for at komme i en selvstændig Stil
ling, gjør Alvor af at uddanne sig til Slangedame eller
Terpentin-Dandserinde, som de kalder det, hvad jeg
slet ikke skulde have noget imod, for Miss Fø j i Na
tional er noget af det nydeligste, jeg i mine livskaftige
Dage har seet, og var jeg ikke selv lidt blomstrendc-
af Figur, saa kunde det more mig at fursøge mig som
Slangedame for en snevrere Familiekreds, hvad De
muligvis ikke kan fatte, Fru Schrøder, men det er jo
som Franskmændene siger:
sjakøng song Ragout,
og
lad mig nu blot ikke for den Sags Skyld glemme at
fortælle Dem, at jeg har indsendt Andragende til Folke-
concerterne af 86 om Tiøresbilletter,, for man maa jo
sikkre sig, inden Kreti og Pieti kommer En i Forkjøbet,
og dersom vi nu faaer et rigeligt Antal Billetter kan
jeg nok overlade Dem en, men nu maa De ikke
blive vred, lille Fru Schrøder, naar jeg først nu for
tæller Dem, at vi idag har Jubilæumsfest hjemme hos
os i Anledning’ af at vi har boet tyve Aar i samme
Hus, og jeg vilde meget «gjerne see Dem hos os, især
hvis De kunde komme om en Times Tid og hjælpe
mig lidt, for det gi’er saa meget at bestille med alle
de Gjæster . . . ikke sandt, De kommer nok . . .
Tak for Kaffe . . . arevoar!
Brevkasse
jjjJØF*’ B id ra g til „Punch“, der benyttes, betales
med klækkeligt Honorar.
Ikke benyttede Bidrag kunne ikke ventes tilbage
sendte, ligesom Red. ei heller kan paatage sig at svare
enhver Indsender.
M ed dette Nummer følger et
illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g , ' • ö