363 / 433
355
revne af Forbittrelse. Det vil gaae ud over Marmor
kirken, som nu næppe aabnes før ind i næste Aar-
hundrede. Et Plankeværk blev dog revet ned forleden
Dag, bvis det da ikke faldt dm af sig selv af Alder-
domssvaglied ?
Den 12te. M artin iu s N ie lse n spiller i ,,Dag
martheatret“ „Gert Westphaler eller den talende Bar
beer — i Sevilla“ .
Den 14de. Brevdueforeningen
holder Møde.
Det fastslaaes, at de danske Duer duer til dénne
Duesport og er særligt duelige.
Duehandler Due
lund faaer Duelighedsbevis som Dueopdrætter.
Den 15de. E d v a r d B ran d e s udelukkes af
Finantsudvalget. Haus eneste Trøst i denne hans
Besøgelsestid er, at „Et Besøg“ er bleven spillet ovre
i Nibe af det Stolbergske Selskab. „Politiken“ har en
lang telegrafisk Meddelelse om denne Begivenhed.
Den 17de. Flyttedag. Politiet flytter 23 Vogn
mandslæs Politirapporter op paa Loftet hos Brand-
mændene.
. ..
Frem, Bondemand, frem!
l i i i
Den 20de. Forhenværende Directeur N ie lsen ,
T h o ra S c h w a rtz ’s Mand, meddeler Bladene, at
han er kommen i Besøg hertil Byen. Sensation paa
Børsen, Qvægtorvet o. fl. St..
Den 22de. M a rtin iu s N ie lse n kjøber sig en
ny Silkehat og et Par broderede Seler, der med det
Første skulle debutere paa „Dagmar“.
Den 27de. D’Hrr. F re d e B o jse n , R asm u s
C la u sse n , Je n s B u sk og C h riste n s e n -S ta d il
ere til Møde i Forligelsescommi/ssionen. Forlig op-
naaedes ikke, og Sagen skal nu for paa Thinge.
Mel.: Hans Peter Sørensen er mit Navn.
M it Navn er gamle Hans Jørren, ded
Ve’ jæ kends ved;
Aa jæ æ Goermand, som manne veed,
Her i Skjendsved.
Jæ grivver Pennen aa bru’er ei
Dikkedarier,
Men si’er bare: gjør Plads for mei
Aa vos Agrarier!
Vi Bønder, store som aa de smoe,
Ha’ nu længe
Væt dem, som alle sku’ ride poe
Aa behænge.
Som Rideøi vi os næret har
Uden Klage,
Men nu vi Enden i Veiret sla’er
Lissom Plage.
Fra Hartkornsskatten ska’ vi befries
Ve’ A lb e r ti;
Aa snart med Tienden ligervis
Æ vi færdi’.
Prijaaritetsrenten overta’r
— Ded kan passe —
Heretter, saadden rient saalidar,
Statens Kasse.
Vor Møntfued, den maae vi lave om
Hielt fra Grunden,
For Skade, ded har den fra den kom,
Gjort for Bunden.
Nu kan — som Sølvprisen
er
i Svind,
Uj’n aa lyvve
Tikruenesedler godt lyeses ind
Mindst med tyvve.
Paa den Manier ka’ ded daues lidt,
Naar der virkes;
Det batter itte, der klaues tidt
Og blot pirkes.
Nei, spør’ Hans Jørren, hvad nu han vil,
— Han ska’ svar’ Jer:
»Gi’ Plads, Godtfolk, la’ vos komme til,
Vos A g ra rie r!«