366 / 433
Ikke tale om Strikken i ------------
(Frit efter »Politiken«.)
R é d a c t e u r H ø r u p :
D et glæder mig hjerteligt
at see Dem Alle samlede her iaften.
F h v . S t a t s r e v i s o r H ø r u p :
Hvor Hr. Redac-
teuren er, er ogsaa vi.
F h v . F o l k e t h i n g s m a n d H ø r u p :
D et er lige,
hvad I er.
R e d a c t e u r H ø r u p :
Men je g synes, je g savner
Nogen.
F h v . R i g s r e t s a d v o k a t H ø r u p :
D et skulde
vel aldrig væ re m ig?
R e d a c t e u r H ø r u p :
Naa, er De der, K jæ re?
Men der er endnu . . ,
F h v . F i n a n t s u d v a l g s m e d i e m H ø r u p :
Je g
melder m ig!
R e d a c t e u r H ø r u p :
Ak, det var rart, De kom.
Je g føler mig som det centrale Punkt i denne Kreds
a f Landets meest udmærkede Mænd o g tillige som den
sidste paa Skandsen, idet desvæ rre alle de H errer kun
er for S k y g g e r at regne, medens je g er den eneste
Virkelige.
D e a n d r e H e r r e r H ø r u p :
A a, veed D e
hvad . . .
R e d a c t e u r H ø r u p :
Je g anerkjender enhver a f
de H errers fortrinlige Snakketøi, men je g er dog den
Eneste, der har beholdt Skrivetøiet, o g D eres Ord
overbeviser mig derfor ikke.
F h v . F o l k e t h i n g s m a n d H ø r u p :
D a sagde
je g dog i sin Tid mangt et Ord, der blev afgjørende
for Landets Skjæbne, f. E x . det berømte . . .
R e d a c t e u r H ø r u p :
Hvad kan det nytte — at
mane den svundne Fortid frem ?
Hvad der er skeet,
er skeet.
Den døde Torsk, der een G ang er pilket,
fanger ikke L iv.
F h v . S t a t s r e v i s o r H ø r u p :
D et skal ogsaa
kjendes i Historien, at je g har revideret Staten.
Je g
indstillede altid E s t r u p til Forkastelse.
R e d a c t e u r H ø r u p :
Men han blev altid ved
taget alligevel.
F h v . R i g s r e t s a d v o k a t H ø r u p :
Ja , det var
ikke min Skyld, at Rigsretten ikke knækkede Ministe
riets Hals i
77
.
Je g gjorde, hvad je g kunde.
F h v . F i n a n t s u d v a l g s m e d l e m H ø r u p :
D et
gjorde je g ogsaa, mens je g var noget, og dog har
mit kolossale Arbeide ikke væ ret istand til at forhindre,
at Overløberne og Høire nu til Vinter smelter sammen
paa Finantsloven. Det er en skidt og forbandet Ver
den, denne her.
Redact eur Hørup: Ja, mine Herrer, og dette
Land er et elendigt Land; den Eneste af os, vi nu har
at være stolte af og sætte vor Lid til, det er mig.
De andre Her rer Hørup: Kunde vi ikke
blive Medarbeidere ved »Politiken«?
Redac t eur Hørup: Nei, Vorherre bevare mig!
Medmindre I vil skrive symbolistiske Vers; saa maa I
melde Jer til E. B. —
De andre Her r er Hørup: Ih, nei, Vorherre
bevar’ os!
afholdt iaftes sin aarlige Generalforsamling i Kapellet
paa Assistents Kirkegaard. En Rebslager, en Bøsse
mager, en Karbolsyrefabrikant og to Graverkarle vare
indbudte som Æresgjæster. Samtlige Medlemmer bar
paa Brystet Foreningens Emblem: En Strikke, der i
sirlige Bugtninger slynger sig om en Revolver.
Efterat Fo rm and en havde budt Forsamlingen
velkommen, gik man over til det første Punkt paa
Dagsordenen:
„Ø v righ ed en s F o r p lig t e ls e r mod F o re n in g e n “.
Det fremhævedes fra flere Sider stærkt, at Selv
mordernes retslige Stilling langtfra var tilstrækkeligt
betrygget, idet de kunde risikere at blive skaame ned,
pumpedeud, fiskede op eller faae anlagt Forbinding. Man
vedtog en Adresse til Rigsdagen om at faae ansat stats
lønnede Embedsmænd til Varetagelse af Selvmordernes
Tarv samt om Ansættelse af en Selvmords borgmester
med egen Afdeling i Magistratens Kontorer og endelig
om Straf for saadanne Personer, som hindrede Selvmord.
Dagsordenens andet Punkt var saalydende:
„R a p p o rte n t il de E fte r le v e n d e “.
Forhandlingen herom endte med følgende Resolu
tion: „Enhver habil Selvmorder er pligtig til at gaae
med Døbeseddel, Koppeattest, Vielsesattest, Gasqvitte-
ring, Husleiecontract, Tivolikort, Medlemsnummer og
Reisepas hos sig, saa at Identiteten strax kan blive
constateret paa Johannesstiftelsen, og saa at Bladene
ikke behøve at spørge: Hvem var han? Anonyme
Selvmord straffes med Bøder fra 10—200 Kr.
Det tredie og vigtigste Forhandlingsæmne lød:
„H v ilk e n Dødsmaade er den b illig s t e og
bed ste“ ?
Fo rm and en gav en videnskabelig Fremstilling af
Selvmordenes historiske Udvikling. Samson brugte at
vælte et Hus over sig, Kleopatra pleiede at lade sig
13712175