383 / 433
375
Zahrtmanns Farvedigtere.
Fremtidens Kunst har skudt sin
store Pragtblomst i Veiret. Til D riv
hus for den sjældne Plante er ud-
kaaret den frie Bræddehytte paa
Halmtorvet.
Blomsten er grøn som
den
grønne Spinat i
J o h a n n e s
J ø r g e n s e n s
Omplantninger
fra
Fransken, rød som Skrædder Ho l m,
blaa som H e l g e R o d e s Poesier,
gul som » D a n n e b r o g s « Misundelse
o verfor alle andre Blade, hvid som
H e n r i k I b s e n s »hæster« o g sort
som de Nattens Huler,
a f hvilke
Carbol- — om Forladelse — Sym
bol-D igterne parvis vandre ud, naar
Pegasen skal dresseres i N atbevæ rt
ningerne.
Paa
fire
store
B ræ d d evæ gge
brede
sig Blomstens
vidunderlige
Blade.
Pennen føler sig mat som
en solstegt Reie, naar den skal be
skrive, hvad Øiet her seer. Men F o r
søget bør gjøres.
H vor skulle vi begyn de?
L ig e
gyldigt, thi Alt er a f samme Vid
underlighed. S a a tage vi da paa K o r
net J o h a n n e s L a r s e n s »Svømm e
fu gle«.
(Katalog Nr.
7 7 ).
De
svømme ikke, formedelst de ikke
ere indrettede for Vandet.
Ingen
veed, om det er Høns eller Strudse,
man har for sig. Kun det veed man,
at to Æ sler staaer og glo er derpaa,
hvis det da ellers er Æ s le r; det-kan
ogsaa væ re Krokodiller.
Mon ikke
Johannes Larsen er født Jørgen sen ?
Nr. 1 1 0 . K o n g s t a d R a s m u s
s e n : »Folkevisestemning«. En Hvir
velvind med en flagrende Læ gpræ d i
kant i Midten.
Ved hans Side en
fordomsfri S yp ig e .
Grundstemning:
Dikkedikkedik!
Nr. 1 1 2 .
K a r l S c h o u :
»In
teriør«. M eer Syp ige.
Gul som en
Aakande.
Denne her venter paa
Lægprædikanten.
Nr. 90.
H e n r y L ø r u p : »Land-
«.
Et idealt Ligbrændingscfe-
matorium.
Man seer en graa Mur.
Resten tænker man sig til.
Nr. 2 6 . P o u l S. C h r i s t i a n s e n :
»Sk o vvei. Fu gtig Somm erdag«. Naar
alene undtages, at Skovveien o g F u g
tigheden mangler, er dette Kunstværk
fuldkomment.
Nr. 3 4 — 3 8 . S v e n d H a m m e r s -
h ø i : »T egn in ger«. Man væ lger sig
en a f disse T egninger, men det varer
lidt, inden man forstaaer, hvad den
forestiller.
Det kan nemlig enten
væ re et K ort over Nildeltaet, en
Folkefest i Søllerød, en Nat i R o s
kilde eller en Sam ling a f Ildklemmer,
o g det er først efter moden O ver-
veielse, man indseer, at det, man har
for sig, er R ingbjerge paa Maanen
— hvis det da ikke er Biskop Absalon.
N r. 1 3 9 o g 1 4 1 .
Her præsen
terer T o r v a l d E r i c h s e n den nor
ske Kraftkunst for os.
En mørk
violet Sommernat hvæ lver sig over
en norsknorsk Fjord med gul Ande
mad.
Genialt, _F a ’n hakke mei.
Resten kan ikke beskrives, kun
sees.
Alle Malerne lider a f den
farlige Sygd om , som hedder »Talent«,
som J o h s . J. saa træffende siger. D e r
imod maa vi tage bestemt Afstand
fra den udmærkede Forfatter, naar
han skriver, at Udstillingen »savn er
sin W i l l u m s e n « .
D et er Syn d
mod alle de symbolske Genier at
sige saadan Noge't.
D e er W iilum-
sener Alle tilhobe.
V e d Q vindemødet mødte
F r u N ø r l u n d , som hun pleier —
m en h vo r i al V erden
v a r F ru J o h a n n e M e y e r ? —
Hun, som blandt
H va d -vi-villern e
dog allertungest ve ie r — ;
E r det ved taus F o ragt,
hun v if strømpe frem til Seier?
B revkasse.
as3. Nei, v i agte In tet at gjøre i den R etnin g.
A p is .
V il blive benyttet.
De blaa Been.
SlW* M ed dette Nummer følger et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g . "Ä S