3 7 8
Albertis Skattefrihed.
Motto:
F o r F r i h e d v i kæm pe u fo rsa g t
F r ih e d , det ra a b e v i atter og a tter
,
F r ih e d f o r Skatter, det er'et. d er batter.
A l b e r t i h a r O rdet i sin M agt.
November er saa mørk og irist.
Den er nu engang kaaret,
Det synes da saa ganske vist.
Til Syndebuk for Aaret.
Theatrenes Besøg er smaat
Og Luften fuld af Skyer,
Paa Gaden er dei' raat og vaadt
Og fuldt a f Paraplyer.
I Thingene det er nu Skik,
At man de Herrer plager,
Naar ind man i November gik.
Med Jernbanesager,
Kirkestaden
Det er Nat. „Punch“ drømmor. Han skuer ud
over sit kjære Kjøbenhavn. Men hvad seer han?
Alle Byens lange Skorstene ere bievne til endnu længere
Kirkespiir, og alle Sporvognene ringe med Kirkeklokker,
som om de kjørte Passagererne lige lukt ud i Gravene
paa Vestre. De to ærværdige Jøder holde ikke længere
Vagt ved Vor Frue; paa deres Sokler kneise Borg
mester Han sen og Pastor S ch ep e le rn . T ie tg e n
svæver over Marmorkaffekjedlen, iført hvide Engle
Og det er nu et Tidens Tegn,
At disse morer ikke
Undtagen Folk fra samme Egn,
Hvor Banerne skal ligge.
Med Hr. Al be r ti s Lovudkast
Hr. Lau r i dse n gjør Løier;
Som en Bajads med Løst og Fast
Han Tliinget flot fornøier.
Hr. E d v a r d B. var ogsaa god,
Sin Smule Vid han øver,
Idet Projectet han forstod
Kun som et Slags Manøver.
Og naar det Statens Kasse gjaldt.
Han vilde Intet ændse;
Hr. Doetoren var med til Alt,
Naar den man vilde Itmdse.
Men med et sligt Princip, vi troer
Nu dog, en Rigsdagsmand er
Umulig, hvis. hans kaade Ord
E i tages skal som Brander.
Leth Esp en sen paa sin Façon
Tog Sagen som Agrarer;
Han kaldte den ..Prøveballon“ ,
Dermed han Sagen klarer.
Ballonen til vort Landsthing vil
Med Ballast altsaa stævne
—
Vi troer nu nok, vi, soni see til.
At den Ballon vil revne!
vinger og Mercurbeen. Oppe i Raadhussalen staaer
V ilh e lm B e ck og messer for de sexogtredive Læg
prædikanter, af hvilke dog de sex ere røde i Kammen.
Paa Strøget cre Løverne bievne erstattede af sorte
Kjoler og Pibekraver, og „Kistens“ Sangerinder synge
Psalmer. Biskop A b sa lo n staaer barhovedet i sin
Forhal, fordi E u g en P e te rse n harlaant hansKaskjet.
I Politibetjentenes Baglommer har Psalmebogen ind
taget Stavenes Plads, og Assistenterne raabe Halleluja,
hvergang en Anholdt føres ind. Biskop F o g har an
taget Titel af protestantisk Pave, og der er ansat to
tusinde nye Præster med hver 50,000 Kr. i Gage.
„Bethesda“ er flyttet ind i en Bygning, som fylder
Nørrefælled, og Set. Hans Hospital har kjøbt
Gl.Roskiide
Amt til Bebyggelse. Men hoit oppe over Rundetaarn
svæver Luftskipper Jo h a n s e n i lange, hvide Klæder og
lader det regne over Onde og Gode med gudelige
Smaaskrifter.
Saa vaagner „Punch“ og gnikker sine Øine. Det
varer lidt, inden han er klar over, at han har seet 25
Aar frem i Tiden. —