14 / 102
kede et Opsving i Forskningen af de forskellige Luftarters, ogsaa Gassens, Am
vendelighed til Balloner. Interessen tabte sig dog ret hurtigt igen.
Men som det altid gaar: Naar det første Skridt er gjort, følger de andre efter
af sig selv. Og det blev ganske naturligt en Elev af Murdoch, S a m u e l C 1e g g,
som gjorde den næste store Indsats, han opfandt den Hydraulik, som stadig
anvendes, han konstruerede det første Rensekar og fandt paa at rense Gassen
for Svovl ved Hjælp af Kalk. Det var ogsaa ham, der skabte den første Gas*
beholder og den første Gasmaaler efter det Princip, som den Dag i Dag am
vendes.
Saaledes skred den tekniske Udvikling stadig frem, og man begyndte ogsaa
paa Fastlandet at blive opmærksom paa disse nye Opfindelser og Konstruktion
ner, saaledes Franskmanden L e b o n, der installerede Gasbelysning i sit Hus i
Paris, og som inspirerede Tyskeren A l b e r t W i n z e r til at optage Eksperb
menter med Gassen. Winzer rejste i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede til
England, hvor han kaldte sig W i n s o r, og her fremsatte han en storstilet Plan
om at oplyse hele London med Gas. Trods Modstand og Latterliggørelse holdt
han med sejg Energi fast ved sin Plan, og i 1807 fik han indlagt en Gasovn i
Pall Mali og belyste herfra Gaden med Gasblus. Det blev en mægtig Reklame
for det nye Belysningsmiddel, og i 1812 fik han Parlamentets Tilladelse til at
foretage offentlig Gasforsyning, han dannede et Aktieselskab, og i 1814 stod
Gasværket færdigt og kunde begynde at forsyne Verdensbyen — som den før*
ste By af alle — med Gasbelysning. En lang trang Vej var gennemvandret fra
Helmonts første Forsøg, mange Fordomme havde søgt at spærre Vejen for det
nye, men Udviklingen lader sig nu eengang ikke varigt standse, og da Gaslyg
terne først lyste over London, fløj deres Ry hurtigt viden om, og By efter By
i England tog efterhaanden det ny Belysningssystem i Anvendelse, saa at der
en halv Snes Aar senere fandtes Gasbelysning i et halvt Hundrede engelske
Byer. Et Vidunder for Datiden, men i vore forvænte Nutidsøjne kun et Billede
paa gammeldags DickenssRomantik: Et dæmpet, blafrende Skær over gamle,
brøstfældige Bindingsværkshuse og svage Lysstriber i den dovent glidende Flod
med de bredbugede Pramme . . .
Ogsaa i andre Lande fulgte man nu med, Baltimore var den første amerikam
ske By, som anlagde et Gasværk til Gadebelysning, New York fulgte efter i
1825, Paris tog Systemet op i 1820 og Berlin i 1826, Wien i 1845, men først i
1850ierne fulgte Skandinavien, hvor Stockholm og Odense, Helsingør, Randers
og Aalborg i 1853 fik Gasbelysning. København og Frederiksberg var altsaa
ikke med i første Omgang, men kom nogle faa Aar senere, København i 1857 —
for Frederiksbergs Vedkommende var denne Forsinkelse naturlig, fordi man først
skulde have løst det vigtige Spørgsmaal om Byens Selvstændighed.
10