16 / 102
London i Lygteskær paa
Dickens Tid.
‘bOrvoeRCOOQÆ
■
S
AMTIDIG forsøgte man at forbedre
Gassens Lysevne ved at tilsætte
visse Kulsorter — Cannelkul — i Retor*
terne, da disse indeholder stærkt ly*
sende Kulbrinter. Saa vidt var man naaet
sidst i 1880*erne, da det elektriske Lys
pludselig blev en alvorlig Konkurrent
til Gaslyset, idet det jo hverken forure*
nede Luften eller opvarmede den og desuden gav et behageligere Lys og
endelig ogsaa prismæssigt var konkur*
rencedygtigt. Man regnede med, at
Gasbelysningens Dage snart vilde være
talte, men saa var det, at Tyskeren A u e r v . W e l s b a c h gjorde sin betyd*
ningsfuldeOpfindelse:
Glødenettet, som helt ændrede Stillingen og igen gav
Belysningsgassen et mægtigt Opsving.
P
RINCIPPET i Auer’s Opfindelse er, at Saltene af nogle sjældne Metaller,
Thorium og Cerium, ved at bringes ind i en Flamme af særlig høj Tempe*
ratur, udsender et meget kraftigt Lys. Selve Gasflammen behøver altsaa ikke
at lyse, tværtimod tilsættes der altid
saa meget Luft til Gassen, at denne
ganske aflyses, men herved opnaas til
Gengæld, at Temperaturen i Flammen bringes til at stige meget betydeligt. En
Auerbrænder ser saaledes ud i sin simpleste Form: Nederst en saakaldt Bun*
senbrænder, d. v. s. et Rør, der er aabent foroven og forsynet med Huller for*
neden, hvorigennem der, naar Gassen ledes ind, samtidig indsuges Luft, saa at
Gassen blandes godt med denne, og derpaa brænder ud af Rørets øverste Ende
med en stor blaa, næsten usynlig, men meget varm Flamme; i denne Flamme
og sluttende sig nøje til dens Form er ophængt et Glødenet, som er lavet
ved at imprægnere et strømpeformet Væv af Bomuld, Ramie eller Kunstsilke
med de nævnte Salte og derpaa bortgløde de organiske Dele, saa at der kun
bliver et Askeskelet tilbage. Nettet er omgivet med et Glasrør, som beskytter
det mod Stød og gør Flammen roligere.
Denne Auerbrænder bevirkede, at Gasforbruget til Belysningen formindske*
des til ca. en Tiendedel, og at Gaslyset blev omtrent 6 Gange saa billigt som før.
Efter denne lille Oversigt over den Udvikling, som var Forudsætningen for
det nye Belysningssystems Indførelse i Danmark, gaar vi over til at se lidt nær*
mere paa, hvordan Situationen laa, da Spørgsmaalet om Gasbelysning paa Fre*
deriksbergs Gader første Gang dukkede op.
Auerbrænderens Princip.
12