265 / 302
248
23/2
72, M erbitz’s Dep. til Dresden 16/s 73 og andre af de i Noten til S. 1
nævnte Breve. Sml. S. 11 f.
S.
6
.
1
C a r l a f H e s se n og h a n s F o r h o ld til J . H . E . B .
Charles de
Hesse: Mémoires S. 61. Anonym t Brev til J. H . E. B. 19/
2
. 72 (Boeder).
H . T . V I. 4. S. 16. Sulim 1. c. Breve fra Carl a f Hessen til Sch. R.
'29h
osr Vs, fra Sch. R . til Prinsen 3/s (Ravnh.; mærk Kladden og Rettelserne);
B. til L. Gr.
21/4
72.
S. 7.
1
S c h a c k R a t h lo u :
Se foruden mange senere C itater Provst L.
Kochs lærerige og indholdsrige A fh an d lin g i H .T . V I. 4., der er et af de be
tydeligste Bidrag til den guldbergske Tids indre Historie. Jeg nævner denne
A fh an dling med en Anerkendelse, der ikke svækkes ved, at jeg i det føl
gende paa tiere P unkter maa træde i Modsætning til deri udtalte Meninger.
Jeg benytter tillige Lejligheden til at lakke Provst Koch for elskværdig
Imødekommenhed og Udlaan af A fskrifter a f flere vanskelig tilgængelige
P apirer. — G eneralprokurør Carstens’s Fornavn er ikke som i Teksten (S. 7.
L.
8
f. o.) fejlagtig angivet: August, men A d o lf Gotthard.
S.
8
.
1
T ry k t i Kvartudgaven af Forordninger for 1772. S. 20 f.
S. 9.
1
H . T. V I. 4. S. 41
S. 11.
1
S t a t s r a a d s fo r o r d n in g e n a f 1 3 . F e b r . 1 7 7 2 .
Smign. Provst
Kochs Opfattelse (1. c. S. 32 f ) , fra hvilken jeg, som det vil ses, i
visse Maader afviger. — Ganske ubetinget tager jeg im idlertid Stand
punkt imod de Bemæ rkninger, som H r. Højesteretsassessor, D r. ju r.
N. Lassen i sin A fh an dling om den struenseeske Proces (Tidsskrift
for Retsvidenskab 4. Aarg. 1891. S. 262 —263) fremsætter om Forordn, af
13. Febr. D a jeg ved Lejlighed ønsker at gøre hele denne A fh an dling,
der efter m in Opfattelse er meget vildledende, til Genstand for ud
førlig K ritik, indskrænker jeg m ig her til at bemærke, at det er et
ganske misvisende Referat af Foxærdningen, naar det ikke blot siges,
at alle Forestillinger skulde ske i og igennem Raadet og Kongens Under
skrift der erhverves, men ogsaa, at
„d e t om en d i s k a a n s o m m e U d try k
bestem m es, a t d e U n d e r s k r ifte r , som K o n g e n m e d d e le r u d e n fo r R a a d e t
,
ere b e ty d n in g slø se 11.
Dette sidste siges nem lig aldeles ikke i Forordningen,
og det ringeste Kendskab til den guldbergske T id vil vise, at der sandelig
heller ikke blev handlet derefter. Kabinetsordrer med Kongens Underskrift
blev af Juliane Marie og Guldberg tværtimod hævdede som de betydnings-
fuldeste af alt, og naar Provst Koch (1. c. S. 39) siger, „at Beslutninger,
der gjaldt Landets V e og Vel, ikke toges uden Statsraadets Vidende“,
saa er dette bevislig ganske forkert. D et bliver siden (S. 72) paavist,
hvorledes Indfødsretsloven, en af den guldbergske Tids vigtigste Love, med
Forsæt blev unddraget Statsraadet og afgjort ved de Kabinetsordrei-, som