Previous Page  260 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 260 / 302 Next Page
Page Background

243

seksogtredive Aar; en Manddomsgerning, klar og helstøbt som

hans Karakter og præget af hans Sjæls Fyrighed og Virksomheds-

trang, burde da være begyndt. Da stødte han paa Guldbergs Ka­

binetsregimente og maatte slide sig op i en daglig smaalig Kamp

for at skabe de simpleste og selvfølgeligste Betingelser for al

virkelig Statsmandsvirksomhed. Kun paa eet Omraade fik han

egenlig Lejlighed til at yde det udmærkede, kun i hans Udenrigs­

politik træffer vi det fuldendte, og ogsaa her lammedes hans Virk­

somhed tilsidst.

Alligevel var de otte Aar ikke spildt for ham. I Modsæt­

ning til Guldberg havde han lært af Kampen og af sin Mod­

stander. Hans Fordomme og Snæversyn viger for den overlegne

Retfærdighedssans, hvormed han i den følgende Tid bedømmer

Personer og Forhold; selv Guldberg dømmer han med en klog

Upartiskhed og Mildhed, der viser sjældne Evner til at raade paa

en umyndig Enevoldsherskers Vegne. Urokkelig i sin Hævdelse af

de politiske Grundsætninger, som maatte følges, om der skulde vindes

Fasthed og ske Fremskridt i Landet, ubestikkelig retsindig i al sin

Færd, agtet og beundret hjemme og ude, var Bernstorff allerede

i

1780

forudbestemt til at tage Magten ud af Hoffets svage,

famlende Hænder. I de otte Aars Kamp havde han af Guldberg

lært, hvorledes et Rige ikke skulde styres.