255 / 302
238
lærdedes mellem Folket, kun paa ilsomme Rejser set Danmark
uden for København og Nordsælland. Det er den stille Magt,
der havde virket uden Presse, uden Folkemøder og skabt den
Overbevisning, der nu bølgede højt.
Det var ikke mærkeligt, at der i Holsten lød de stærkeste
Klager fra den tyske Adel, da det danske Hof fjernede dets
bedste Værn; men mærkeligt er det Røre, Budskabet om Bern-
storffs Afskedigelse vakte i København. Bernstorlf antyder det
kun, de Udtryk, hvormed det omtales i Brevene, er mest al
mindelige, men der har vistnok fundet Demonstrationer Sted paa
Gaderne. Der berettes, at Folk har samlet sig om Bernstorffs
Palæ og raabt Leve for ham, medens Rygterne om Aarsagerne
til hans Afsked skabte forbitrede Raab imod Frederik II og Ka
tharina. Roligere, men ikke mindre demonstrativ Hyldest er der
vist Bernstorlf, naar ban gik paa Gaderne. Der fortælles om, at
den jødiske Menighed har holdt en Art Sørgefest, medens Borgere
ønskede at gaa sørgeklædte. Tanken føres herved sylten Aar
frem i Tiden til den Sommerdag, da hele København fulgte Bern-
storff til Jorden og Kirkerne fyldtes til Mindefester.1
Paa disse ikke alle lige paalidelige Enkeltheder bør der dog
ikke lægges saa megen Vægt som paa den sikkert afhjemlede
Bevægelse inden for Københavns Handelsverden. Man forstod
saare vel, hvor meget Handelens Flor bestemte Danmarks Uden
rigspolitik. Man vidste, hvor kritiske Forholdene var, hvor van
skelig Balancen for den lille neutrale Magt. Hidtil var alt gaact
fremad, „avec ardeur et succes“ , som Bernstorff selvbevidst havde
sagt; man takkede ham derfor." Netop nu var Forholdene særlig
kritiske, det truede med Krig mellem Holland og England, man
kendte Frederik II’s ufredelige Lyster; hvad kunde Neutralitets
forbundet ikke ophidse England til? Man stolede paa Bernstorlf,
hvis Fredskærlighed var bekendt; de københavnske Grosserere
delte hans Syn paa Forholdet til England.
Da kommer hans Afsked. Og, hvad der maa lægges Vægt
paa, samtidig paabegyndes Udrustningen af tyve Linieskibe og
behørige Fregatter, der skulde stikke i Søen tidlig paa Foraaret
1781
for at beskytte den neutrale Handel.1