250 / 302
233
gøre det senere.1 Den sidste Bemærkning var uimodsigelig; at
fjerne ham lige i det Øjeblik, Kronprinsen skulde indtræde i Stats-
raadet, vilde vise Hensigten altfor tydelig og muligvis endog for
bitre Kronprinsen, bos hvem man maaske nu havde begyndt at
spore Oppositionslyst. Hvem borgede ogsaa for, at der senere kom
saa god en Lejlighed?
Bernstorffs Udtalelse, den eneste der kendes, hvor han uden
noget Forbehold gør Rede for sin Afsked, samler som et Brænd
glas alle Straaler.
Vilde Hoffet, medens Tid var, sikre sig baade Herredømmet
over Kronprinsen, der snart vilde blive lige saa nødvendigt som
Herredømmet over Christian VII, og Ledelsen af Udenrigspoli-
tiken, de Hovedpunkter hvor Bernstorff var at frygte, saa havde
man nu en Lejlighed, og man greb den. Spørgsmaalet om, hvor
ledes Ansvaret for Bernstorffs Fjernelse fordeler sig paa Guldberg
og Juliane Marie, kan efter Sagens Natur ikke med Sikkerhed be
svares. De fremmede Gesandter mente, at Juliane Marie var op-
traadt med overordenlig Kraft og Bestemthed, havde afvist alle
Forestillinger og endog overvundet Arveprinsens Vaklen.2 I den
bernstorffske Kreds tillagde man derimod Guldberg Hovedskylden
og mødtes i Enighed om, at han nu var Eneherre. Bernstorff
og Ditlev Reventlow fornægtede ikke deres loyale Anerkendelse
af hans gode Hensigter; men de mente, at det havde været bedst,
om han tog Konsekvensen af sin Handling, gik ind i Konseillet
og overtog Departementet for de udenrigske Sager.'1 Rosencrone
havde allerede Vinteren før brovtet af, at han var udset til Bern
storffs Efterfølger; Bernstorff og vistnok andre ringeagtede ham
og mente, hvad der ogsaa slog til, at han kun vilde blive Guld-
bergs Sekretær.4 Om Guldbergs Andel i Bernstorffs Fjernelse er
der imidlertid Udtalelser af Fru Magdalene Løvenskjold, som dog
hør paaagtes.0 Hun var en klog og klartsynet Dame; hun havde
gode Forbindelser ved Hove, omgikkes Juliane Marie, kendte Guld
berg nøje, ja stod i Brevveksling med ham. Hun satte sig straks
for at trænge til Bunds i Sammenhængen med det skete, der i
øvrigt fremkaldte et Brud mellem hende og Guldberg. Straks
da hun hørte Bernstorffs Afsked, udtalte hun, at Guldberg var