248 / 302
231
ville afsette Ministre hos os: endog Græve Bernstorff skulle have
staaet, om en fremmed Magt ville, at han skulle have faldet.“ 1
At Juliane Marie kunde udtale sig saaledes, laa dog sikkert kun i,
at hun vidste, at hendes Ord langt fra indeholdt den fulde Sand
hed. Hensynet til Rusland var nok medvirkende, men Tyngde
punktet laa et andet Sted.
Tidspunktet var kommet, da den Beslutning maatte ud
fores, som længe havde været under Overvejelse, og som Ju
liane Marie kort før havde sagt skulde blive iværksat, naar det
var nødvendigt. Bernstorff var nu for farlig. Det havde vist
sig usikkert, om man selv ved Opposition i Konseillet og Intriger
bag hans Ryg kunde beherske hans Udenrigspolitik. Som Ven af
England, som Hovedfjende af Magthaverne fra den
17
. Januar, som
Uven af Frederik II, Enkedronningens bedste Støtte og af Grev
Panin, Hoffets politiske Systems anden Opretholder og Guldbergs
politiske Mentor, stod han der som den Modstander, man havde
i sin egen Lejr og uafladelig maatte vogte paa. Han havde
snigløbet dem ved denne Konvention med England, kunde der
ikke i næste Øjeblik ske noget lignende? Vilde han ikke mod
sætte sig de Planer, man just samtidig bag hans Ryg havde
iværksat om ekstraordinære Flaaderustninger for at tækkes Rus
land? Passede det sidst forefaldne ikke til de Advarsler, man
havde faaet i Sommer om Kabaler fra hans og hans Venners
Side til Fordel for England? Og endelig, hvad risikerede man
ikke ved at beholde ham, naar man tænkte paa Kronprins
Frederik?
Tanken paa dennes fremtidige Forhold var i November langt
mere paatrængende end i Juli-August.2 I Oktober var Forslag
om et Ægteskab med Prinsesse Elisabeth af Wurtemberg, den
russiske Storfyrsttronfølgers Svigerinde, kommet fra Frederik II
og Juliane Marie greb det med Glæde. Det passede udmærket
i hendes System. Det var tilmed af storeuropæisk Betydning
som Led i Frederik II’s Kamp for at hindre Østrigs Indflydelse i
St. Petersborg, da Østrig ogsaa vilde have fat i den wiirtem-
bergske Prinsesse. Alt gjorde Juliane Marie saare ivrig for
Tanken. Men hun havde visse Betænkeligheder, som kom til