253 / 302
236
Saaledes var Dommen over Bernstorff; om Guldberg høres
ikke et anerkendende eller forhaabningsfuldt Ord.
I Dagene efter den
12
. November
1780
blev København
Vidne til mærkelige Ting. I Dagspressen findes ingen Antyd
ninger, men utallige Breve giver Beretning. Den
12
. November
om Aftenen fik Bernstorff Kongens Brev. Han anede intet, havde,
som han uforbeholdent udtalte, i alt Fald ikke troet, at sligt
var nær forestaaende. Den
13
. om Morgenen indgav han den
forlangte Afskedsbegæring, hvis Ordlyd foreløbig ikke kendes.
Samme Dag bevilgedes den. Denne og den følgende Dag mod
tog han fra Kongen, Juliane Marie, Arveprinsen og Guldberg Breve
fulde af næsten overdreven venlige og smigrende Ord, Forsikring
om den mest uforandrede personlige Velvilje, Tilsagn om runde
lig Pension og Naadesbevisninger mod hans Børn. Bernstorff var
selv forbavset derover. „Hoffet overvælder mig i den Grad med
personlig Høflighed og Godhed, at det vækker min Forundring
lige saa stærkt som min Taknemlighed.“ 1
Slaget var kommet uventet, endnu mere uventet end Bud
skabet, der i
1770
første Gang drev ham i Landflygtighed. Men
hvor havde ikke de forløbne ti Aar modnet og forædlet ham!
En Række Breve fra ham selv og hans nærmeste vidner om hans
mandige Ro; der er en sjælden Finhed over al hans Tale og
Handling.
Et enkelt af hans Breve maa her alene vidne derom. Den
18
. November skrev han til D. Reventlow: „Hvis jeg kunde skille
min Sag fra Statens, vilde jeg være det lykkeligste af alle Men
nesker. Alle, de laveste som de højeste Klasser, viser mig et
saa iøjnefaldende og saa lidt almindeligt Venskab, at jeg ofte
rødmer ved at modtage de alt for lidt beherskede Udtryk derfor.
Jeg henfører ydmygt det for mig alt for smigrende deri til alt
det godes eneste Ophav, og jeg ønsker, at mit Eksempel maa
tjene til Bevis især for de unge paa, at Elæderlighed og Iver er
den hedste Politik, og at der ikke er anden Vej, ad hvilken man
kan skabe sig den almindelige Tillid, som er en saa smigrende
Belønning for alle Tjenester og alle Timer ofrede for Statens og