AndreasPeterBernstorff

226

tro. Hertugens Ord om, at Aarsagen var en helt anden end

fremmede Magters Ønsker, viser derimod, at han har været

vidende om den virkelige Sammenhæng.

Fra Rusland som fra Preussen paavirkedes Hoffet altsaa

ikke. Andre fremmede Magter spillede liden Rolle, uagtet der af

den franske Gesandt la Houze udfoldedes et stort Arbejde. Hans

Stormløb mod Sacken prellede vel af, men derefter synes han

gennem Eickstedt at have lagt en Mine mod Bernstorff.1 La

Houze handlede her uden Instruks; man fristes til at tro, hvad

man i den bernstorffske Kreds paastod, at han og hans Frues

selskabelige Uvilje mod dem paavirkede ham. Vergennes gav

ham nemlig kun Ordre til at se sig godt om, men intet selv at

gøre; men alligevel søgte han i Forbindelse med den spansk

neapolitanske Gesandt Luchesi ad alle Veje at intrigere mod

Bernstorff. Det eneste heraf, der har Interesse, er, at de to Ge

sandter den 8. —

. November gennem en Mellemmand forhandlede

med Eickstedt, som ønskede at vide, hvad de og deres Regeringer

sagde om Konventionen med England. De angreb den selvfølgelig

voldsomt, og da de fra Eickstedt baade fik Meddelelse om, at man

tænkte paa at afskedige Bernstorff, og tillige om, at Sacken støttede

denne, prøvede de paa at udskyde en Bombe, som de ikke havde

kunnet faa Sacken til at udsende. De gjorde nemlig Eickstedt

opmærksom paa, at det var overvældende sandsynligt, at den

Kurer, som Sacken ventede fra St. Petersborg, vilde bringe Ordre

til ikke mere at forhandle med Bernstorff; var det saa ikke

klogere og vilde det ikke tage sig bedre ud i Europas Øjne,

at Hoffet handlede paa egen Haand og straks gav Bernstorff sin Af

sked? Ved denne Henstilling mente de to Gesandter at have kastet

et væsenligt Lod i Vægtskaalen; dobbelt glade blev de, da de for

stod, at Katharina II aldeles ikke havde ønsket Bernstorffs Fald.

Eden Paavirkning udefra blev Afgørelsen om Bernstorffs Af

sked truffen i Dagene mellem den

. og 1 1 . November.

Den

. eller

. November kom Schumachers Depeche af

2/13

Okiober til København, og den Ro, hvormed Hoffet havde set

paa de udenrigske Forhold, var forbi. Depechen indeholdt ud

førligt Referat af Panins forbitrede Ord om Konventionen. Der