Previous Page  241 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 241 / 302 Next Page
Page Background

224

skrevet den

7

. November, kort før Hertugen, der først et Par

Dage før var kommen med Hoffet til Christiansborg, skulde til­

træde sin Tilbagerejse og paa denne besøge Prins Carl i Slesvig.1

Brevet omtaler Hertugen med stor Venlighed, men nævner lians

Tilbageholdenhed og gaar ind paa de formentlige Grunde dertil.

Det maler levende Bernstorffs Stemning i disse bevægede Dage.

„Kongen af Preussen er bleven rasende over, at vi har truffet

en Ordning med England med Hensyn til de Artikler, Traktaten

gør til Kontrabande. Han har i denne Henseende delt alle

Frankrigs Følelser, og disse to Magter har intet sparet for at

ophidse Rusland imod os. De ser, at vi har forstaaet at undgaa

den ellers næppe uundgaaelige Nødvendighed uoprettelig at lægge

os ud med Storbritannien, og det gør dem rasende. Kongen af

Preussen ønsker nu at faa Del i Fordelene ved Neutralitets­

forbundet. Han ved, at dette ikke passer i mit System. Han

foretrækker derfor uden mit Vidende at forhandle med Dron­

ningen og med Hoffet; man er svag nok til at gaa ind derpaa

med en forbavsende Iver. Man skjuler sig for mig, og man tror,

at jeg ikke ser det mindste af hvad der gaar for sig. Man

tror, at jeg er engelsksindet, fordi jeg, som alle Danmarks store

Mænd har været det, er overbevist om, at Englands Opretholdelse

er meget nødvendig for os, og at tænke saaledes er visselig en

utilgivelig Forbrydelse i Berlin og ved de Hoffer, hvor man følger

visse Indtryk uden at være i Stand til at kontrollere dem. Jeg

overlader Deres Højhed at gætte Resten. De ved, hvorhen dette

kan føre, og de mærkelige Situationer, hvori det undertiden bringer

mig. Jeg er sikker paa at være Patriot og handle redelig. Det

staar til andre at dømme, om jeg er bedre eller værre end de

andre; men jeg kan sige med Sandhed, at jeg ofte ønsker, at jeg

tager fejl, og at jeg derved kunde berolige mig mod mange

Ængstelser, som jeg ikke kan frigøre mig fra.“

Bernstorffs Tro paa, at Hertugen var Redskab til al den

Fortrædelighed, disse Dage bragte ham, er umiskendelig; men

den blev bestemt modsagt af Prins Carl. Den

10

. November

svarede denne ham, at han fra en nær Ven af Hertugen i Tysk­

land vidste, at Hertugen ikke havde haft nogen politisk Mission