Previous Page  237 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 237 / 302 Next Page
Page Background

220

forsikrede han nied det samme, at Slaget, der havde ramt „ce

ministre Anglois et Autricien“ , ikke var udgaaet fra Rusland,

hvor meget man saa end troede det i Europa. Fire Dage senere

kunde han aflægge endnu sikrere Vidnesbyrd derom, idet nemlig

Panin havde beklaget sig over, at han, der ikke havde rørt en

Finger mod Bernstorff, alligevel var hleven overfaldet af Kejser­

inden med bitre Bebrejdelser, fordi han, efter hvad man sagde,

gennem Frederik II havde bidraget til at styrte Bernstorff. Panin

fialagde sig med Rette denne Beskyldning, som han i øvrigt til­

skrev Bernstorffs gode Ven Harris; men endnu otte Dage efter

var Katharina II opbragt over Rygtet. For at vise, at hun ikke

havde handlet imod Bernstorff, og for at bevidne ham sin Høj­

agtelse, havde hun villet sende ham St. Andreas Ordenen, og

kun med Møje havde man faaet hende derfra. Samme Stemning

udtrykte hun siden under en Samtale med Harris ved at stemple

Beskyldningen om, at hun havde hidraget til Bernstorffs Fald,

som „une fausseté abominable“ . 1 Det svarer hertil, at hun fire

Aar senere med stor Tilfredshed modtog Efterretningen om Bern­

storffs Tilbagekaldelse.'

Samtiden blev ogsaa hurtig paa det rene med, at Rygterne

om Ruslands Indgriben var falske, selv om de baade i Køben­

havn og andre Steder fandt Tiltro straks efter Bernstorffs Fald.

Bernstorff selv erklærede dog den

14

. November, at han vel ikke

troede, at det russiske Hof havde haft direkte dermed at gøre,

skønt han godt vidste, at man derovre ikke havde været helt til­

freds med hans Politik i den senere Tid. Allerede fjorten Dage

efter var han omtrent vis paa, at Rusland intet havde foretaget,

og ved Nytaarstid kendte han Katharinas Vrede over hans Af­

skedigelse. Samtidig havde han faaet Besked om den Rolle,

Schumacher havde spillet; „Schumacher s’est conduit en coquin,“

skrev hans Hustru og angav dermed det Synspunkt, hvorunder

Bernstorff senere betragtede ham.3

Noget var man maaske bleven forvirret af Sackens Holdning

i de allersidste Dage før Bernstorffs Afsked og efter denne. Der

var fra den franske, spanske og preussiske Gesandt blevet rettet

stærke Bebrejdelser mod ham, fordi han saa for venligt paa Bern-