220
forsikrede han nied det samme, at Slaget, der havde ramt „ce
ministre Anglois et Autricien“ , ikke var udgaaet fra Rusland,
hvor meget man saa end troede det i Europa. Fire Dage senere
kunde han aflægge endnu sikrere Vidnesbyrd derom, idet nemlig
Panin havde beklaget sig over, at han, der ikke havde rørt en
Finger mod Bernstorff, alligevel var hleven overfaldet af Kejser
inden med bitre Bebrejdelser, fordi han, efter hvad man sagde,
gennem Frederik II havde bidraget til at styrte Bernstorff. Panin
fialagde sig med Rette denne Beskyldning, som han i øvrigt til
skrev Bernstorffs gode Ven Harris; men endnu otte Dage efter
var Katharina II opbragt over Rygtet. For at vise, at hun ikke
havde handlet imod Bernstorff, og for at bevidne ham sin Høj
agtelse, havde hun villet sende ham St. Andreas Ordenen, og
kun med Møje havde man faaet hende derfra. Samme Stemning
udtrykte hun siden under en Samtale med Harris ved at stemple
Beskyldningen om, at hun havde hidraget til Bernstorffs Fald,
som „une fausseté abominable“ . 1 Det svarer hertil, at hun fire
Aar senere med stor Tilfredshed modtog Efterretningen om Bern
storffs Tilbagekaldelse.'
Samtiden blev ogsaa hurtig paa det rene med, at Rygterne
om Ruslands Indgriben var falske, selv om de baade i Køben
havn og andre Steder fandt Tiltro straks efter Bernstorffs Fald.
Bernstorff selv erklærede dog den
14
. November, at han vel ikke
troede, at det russiske Hof havde haft direkte dermed at gøre,
skønt han godt vidste, at man derovre ikke havde været helt til
freds med hans Politik i den senere Tid. Allerede fjorten Dage
efter var han omtrent vis paa, at Rusland intet havde foretaget,
og ved Nytaarstid kendte han Katharinas Vrede over hans Af
skedigelse. Samtidig havde han faaet Besked om den Rolle,
Schumacher havde spillet; „Schumacher s’est conduit en coquin,“
skrev hans Hustru og angav dermed det Synspunkt, hvorunder
Bernstorff senere betragtede ham.3
Noget var man maaske bleven forvirret af Sackens Holdning
i de allersidste Dage før Bernstorffs Afsked og efter denne. Der
var fra den franske, spanske og preussiske Gesandt blevet rettet
stærke Bebrejdelser mod ham, fordi han saa for venligt paa Bern-