217
Panin var klar over Sammenhængen. Den
16
. September havde
Bernstorff givet Schumacher Ordre til nu at meddele og begrunde
Konventionen i St. Petersborg.
Indtil Udgangen af September havde alt været roligt; men
den
29
. September bragte et Allonablad efter engelsk Kilde Med
delelse om Konventionen. Et Par Dage efter vidstes det i Køben
havn og satte de fremmede Gesandter, men endnu ikke hverken
Bernstorff eller Hoffet, i Bevægelse. Omtrent samtidig havde
man i St. Petersborg faaet Besked derom fra England, før Schu
macher havde faaet udført Ordren af
16
. September. Den
3
. Ok
tober havde Frederik II ogsaa faaet Nyheden fra London; samtidig
kendtes den i Paris.
At de med England krigsførende Magter Spanien og Frankrig
og Frederik II, der kun gik ud paa at fremme disses Interesser,
forbitredes over ethvert Skridt, der kunde bidrage til at fjerne
Tvistepunkter mellem England og en neutral Magt, var en Selv
følge, og fra dansk Side burde der lægges ringe Vægt paa deres
Forbitrelse, saafremt Sagen i og for sig var tjenlig for Danmark
og forenelig med dets Interesser.
Mere Hensyn maatte der tages til Ruslands Opfattelse. At
der i St. Petersborg, naar man uventet hørte, at der hemmelig
var afsluttet en saadan Traktat mellem Danmark og England,
kunde vækkes Mistillid og Vrede, og i Øjeblikkets Hede falde
slærke Udtryk, var vel forklarligt; men da det skyldtes et Til
fælde, en Art Forsømmelse fra Sackens Side, at man der ikke
var à jour med Sagen, kunde heller ikke det være afgørende for
en dansk Betragtning. Kun hvis den russiske Regering, fuldt
oplyst om Konventionens Enkeltheder og Hensigt, vilde fastholde,
at den stred mod Danmarks Forpligtelser ved Neutralitetsforbundet,
eller paa Trods af alle Grunde af Partiskhed mod England vilde
true med Brud, kunde det med Rimelighed paavirke den danske
Regering til ekstraordinære Skridt.
Intet saadant var imidlertid Tilfældet. Hvad der skete i
Rusland, var følgende: Straks ved Efterretningen om Konventionen
fremkom Panin med yderst forbitrede Udtalelser saa vel til Schu
macher som til den svenske, franske og preussiske Gesandt i