231 / 302
214
herfor var, at England gik ind paa en rimelig Ordning af de
svævende Stridsspørgsmaal. Eden forstod dette og fik sin Re
gering til at gaa. ind paa en Revision af Traktaten af
1670
.
Man holdt sig dog foreløbig efter Stormonts Forslag til en For
tolkning af Bestémmeiserne om Kontrabande i §
3
. Det var disse
Forhandlinger, der førte til Overenskomsten mellem Danmark og
England, som i November gav Hoffet Paaskud til at lade Bern-
storff gaa af. Hovedpunktet var, at England indrømmede Dan
mark Ret til sikkert at fragte alle Næringsmidler, særlig saltet
Kød og Korn, medens næsten alt, hvad der direkte kunde tjene
til Skibes Ekvipering, skulde regnes for Kontrabande.
Denne Konvention friede Bernstorff for adskillige Ængstelser,
idet Udsigt til Sammenstød med England formindskedes. Dette
forklarer, at han kunde se ret lyst paa Forbundet med Rusland
og væsenlig dvælede ved den Iver, Rusland havde vist for at faa
Danmark med. „Det har været et ret tiltalende Øjeblik.“ skrev
han til D. Reventlow, to Dage efter at Forbundet var blevet under
tegnet paa Bernstorff. „Det er maaske første Gang, at Rusland
har drevet sine Forhandlinger her, idet det har søgt os som en
Magt. det ikke mente at kunne undvære. Det har i denne Hen
seende gjort mere, end jeg havde troet at det vilde gøre, og naar
man tænker paa, at det hænder under en Regering som vor, saa
maa man tilbede Forsynet, der ydmyger Menneskene, naar det
overvælder dem med Velsignelser.“ 1
Bernstorff havde i det hele en Følelse af, at man fra alle
Sider gerne vilde staa sig vel med Danmark; han mente, at det
var en Belønning for mange Anstrengelser, og tænkte vel her
paa sin hele, selvbevidste Politik. Alligevel var han ikke tryg.
Han havde ikke mindste Tillid til, at det væbnede Neutralitets
forbund vilde udrette noget, haabede vel, at det heller ikke skulde
gøre Skade, men frygtede dog, at det kunde blive Tilfældet. Især
var han bange for, at Hollands Tiltrædelse skulde gøre Ulykker;
han vidste, at dette var et Hovedpunkt i Frederik II’s Politik,
og i September—Oktober, da et Brud mellem England og Holland
rykkede nær, var han dobbelt ængstelig. Frygten for, hvad Fre
derik II kunde faa Hoffet med til under sit livlige Arbejde for