228 / 302
211
ratets Rigtighed lægger jeg dog liden Vægt paa en saa enestaaende
Udtalelse.1 Alle Juliane Maries Udtalelser om Bernstorff viser, at
Baghold og Intriger tiltroede hun ham ikke. „Han er dog en
hæderlig Mand, der handler efter Principper, en aaben Karakter,
der siger, hvad han mener,“ sagde hun om ham, selv efter at
han havde fjernet hende fra Magten.2 Hun frygtede hans hen
synsløse, uforbeholdne Modsigelse, men vidste, at han kæmpede
i aaben Mark.
For saa vidt havde hun Ret, naar hun om Intrigerygtet be
mærkede, „at der var Gætninger, der paa Afstand kunde se ud
som Realiteter“ /1
*
Men alligevel rørte Frederik ll’s Advarsel om, at farlige
Planer sattes i Forbindelse med den
28
. Januar
1781
, da Kron
prinsens trettenaarige Fødselsdag gav ham lovlig Myndighed, ved
det saarbareste Punkt.
Hvor tryg Juliane Marie end kunde lade med Hensyn til
Kronprinsens Følelser for hende og hendes Regimente, saa var
hun dog ikke helt rolig ved Tanken om, hvad der kunde ske,
naar han blev myndig og fik Adgang til Konseillet og dermed
Indflydelse paa Regeringen. Direkte Udtalelser herom fra hende
eller hendes nærmeste findes der næppe fra denne Tid, men naar
Bismarck i en udførlig Redegørelse for Forholdene i København,
som han den
1
. August
1780
sendte Frederik II, stærkt betoner,
at Tanken om, hvad der skulde ske, naar Kronprinsen fyldte sit
trettende Aar, optog alle, baade Hof og Ministre, saa er der
ingen Aarsag til ikke at fæste Lid dertil, saa meget mindre som
andre Iagttagelser gaa i samme Retning.1 At der ikke i Bern-
storffs Breve er nogen Antydning, er ikke til at undres over.
Der herskede i
1780
som allerede tidligere i de bernstorffske
Kredse en vistnok fuldtud berettiget Frygt for, at Hoffet, til hvis
Klienter Overpostdirektøren Holm jo hørte, langt fra respekterede
Brevhemmeligheden.0 Udtalelser, som Bernstorff ikke vilde frem
føre i Konseillet eller over for Hoffet, henviste han helst Iil Breve,
der besørgedes ved sikre Bud, og han indlod sig næppe skriftlig
paa et saa farligt Emne. Det vides imidlertid ad anden Vej, at
han ansaa Kronprinsens trettenaarige Fødselsdag for et muligt
14*