Previous Page  224 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 224 / 302 Next Page
Page Background

207

Uvilje mod Frederik II dermed forene el nært Forbund tned Østrig.

Hvis Juliane Marie vilde sikre sin Magt, maatte hun holde Juslits

jo før jo heller. Frederik II blev meget opskræmmet af disse

Efterretninger; det gjaldt baade Juliane Maries og hans egne

politiske Interesser. Han handlede hurtig. Allerede den

1

. Juli

meddelte han Bismarck, hvad han havde hørt, dog ikke hvorfra,

men gav ham samtidig Ordre til den dybeste Tavshed. Kun

skulde Bismarck nu, da han var ledet paa Spor, forske videre og

uopholdelig meddele Frederik II sine Iagttagelser. Allerede den

11

. svarede Gesandten, at han ikke saa det fjerneste Spor af en

Intrige som den omtalte.

Samtidig satte Frederik II sig i Bevægelse for at advare

Juliane Marie, en Opgave som han ansaa for saa farlig, at han end

ikke turde belro Bismarck den. Direkte Bud vovede han ikke at

sende af Frygt for at skræmme de formodede Fjender; i et alminde­

ligt Brev turde han ikke meddele Juliane Marie noget, vis paa,

at Brevhemmeligheden ikke var sikrere i Danmark end i hans

egne Stater. Han valgte derfor at handle gennem sin Svoger,

Juliane Maries Broder Hertug Ferdinand af Brunsvig, hvis nøje

Forbindelse med Enkedronningen han kendte. Det var bestemt,

at Ferdinand skulde komme til Berlin den 1. August og senere

paa Sommeren aflægge et Besøg i København; Frederik II bad

ham nu paaskynde sin Rejse, og den

22

. Juli var Hertugen i

Sanssouci. Allerede forinden havde han faaet Meddelelse om,

hvad det gjaldt, og skyndte sig den

15

. Juli at skrive til Juliane

Marie derom. Han havde imidlertid ikke talt helt ud og ikke

nævnt Navne, men blot meddelt, at Frederik II ønskede i dybeste

Hemmelighed at underrette hende om en Konspiration, som mulig­

vis straks maatte slaas ned, for at det ikke skulde blive for sent.

Juliane Marie svarede den

29

. Juli sin Broder, at Frederik II blot

selv skulde skrive til hende i et almindeligt Brev. Naar han

skaffede det sikkert til Hamburg, kunde hun garantere, at det

ubrudt skulde komme hende i Hænde, men hun ønskede snart at

faa hel Besked, for at alt kunde være ordnet, før Ferdinand, som

det jo forud havde været paatænkt, kom til København. Hvis

det nemlig efter Frederik II’s Oplysninger fandtes klogt at fore