204
blev holdt Møde den
29
. Marts, foresloges det, formodenlig af
Arveprinsen og Eickstedt, at man skulde forsyne Schumacher
med Fuldmagt til at undertegne Traktaten hurtigst mulig. Bern-
storff modsatte sig dette, lagde ikke Skjul paa, hvor lidet hel
dig han fandt Katharinas Plan, men bøjede sig for Nødvendig
heden af at gaa ind derpaa. Han angreb bestemt Tanken om
Hollands og Sveriges Medoptagelse i Forbundet og dettes hele
Tendens; imod Spanien kunde han have ønsket det rettet, ikke
imod England.
Debatten herom var varm. Resultatet blev det Udkast til
et væbnet Neutralitetsforhund, som Bernstorff den
29
. Marts af
sendte til St. Petersborg, en Note, som han Dagen efter over
rakte Sacken, og forskellige Depecher til Schumacher, der nærmere
motiverede hans Standpunkt. Først midt i Maj kom Kureren til
St. Petersborg, og Panin, der i Forvejen gennem Goertz var op
hidset mod Bernstorff og ærgerlig over, at Svaret forsinkedes,
hvilket dog ikke var Bernstorffs Skyld, blev ikke blidgjort ved Ind
holdet med dets mange Forbehold til Gunst for England.
Naar Bernstorff trods den store Uoverensstemmelse havde
faaet Konseillets Flertal med sig og ikke stødte paa aabenlys,
uovervindelig Modstand hos Hoffet, var Aarsagen ikke alene, at
man i flere Henseender maatte bøje sig for hans Kritik af det
russiske Forslag, der, hvad selv Guldberg maatte indrømme, paa
flere Punkter havde en Form, som stred afgjort imod Danmarks
Interesser, men først og fremmest, at Hoffet, hvad Hovedsagen
angik, mente sig sikret, naar Schumacher sad i St. Petersborg
og kunde vise Panin sort paa hvidt for,' at han ikke behøvede
at bryde sig om Bernstorffs Forslag, men kunde lave alt efter
sit eget Hoved.
Dette Parti tog man ogsaa. Panin blev vel ærgerlig over,
at Bernstorff havde tilladt sig „at spille Ruslands Læremester“
ved at opstille et Forslag, der var fuldt af Ytringer af Ængstelses-
hensyn og Partiskhed for England; men Schumacher „brugte Brevet,
ham var betroet, da han skulde, og det havde den Virkning, som
man i København ventede“ . 1 Panin kendte nu, som Goertz ud
trykte sig, „tout le dessous des cartes“ , og man opstillede fra