219 / 302
202
var som sin Herre stærkt antiengelsk, men medens dette efter-
haanden indgav Bernstorff nogen Mistillid til Schumachers upar
tiske Syn paa Forholdene, virkede det snarere med til, at Arve
prinsen og Guldberg, to Dage efter at Arveprinsen havde skrevet
den føromtalte Mistillidserklæring til Bernstorff, henvendte sig til
Schumacher for at faa denne til at modarbejde Bernstorff hos
den russiske Regering.
Bernstorffs Politik, som han allerede havde antydet i to korte
Betænkninger af
14
. Januar og
3
. Marts, før han udførlig frem
stillede den den
17
. Marts, gik, som Hoffet vidste, ud paa at
stemme den russiske Regering gunstig for Planen om en Alliance
med England eller i alt Fald for Tanken om at hindre Englands
definitive Nederlag. I denne Aand havde han stadig instrueret
Schumacher, og efter dennes Depecher maatte han tro sine Ordrer
efterlevede.
Denne Paavirkning fra dansk Side vilde Hoffet hindre, dels
for ikke at virke til Fordel for England i St. Petersborg, hvad
der kunde faa den Tilbagevirkning, at man, hvis Rusland gik
ind paa Planen, sad fast ved den forhadte Alliance, men maaske
ogsaa for ikke at risikere det mindste Anstød mod Panins anti-
engelske Politik, som man efter Schumachers Depecher troede og
haabede vilde sejre.
Den
11
. Marts skrev baade Arveprinsen og Guldberg egen
hændig til Schumacher, sagde ham, at hans tidligere Betragt
ninger og Handlinger havde Kongens og Hoffets højeste Bifald,
og meldte ham for hans „instruction toute particulière“ , at han
med Hensyn til England skulde vide, at Kongen aldeles ikke
vilde fremskynde en Beslutning af det russiske Hof til Fordel for
England, men tværtimod vilde, „at det russiske Hof først skal
fremkomme med ethvert Forslag i denne Sag“ . For at han
skulde være klar over Kongens virkelige Hensigter og ikke for
klare „visse Udtryk i de Ordrer, De faar, stærkere end Kongen
ville“ , skrev man dette til ham. Brevets Tilværelse maatte
han ikke røbe for nogen som helst og fortsætte med at skrive
hjem uden at lade sig mærke med noget. Men, tilføjede Guldberg:
„Skulde nogen skadelig Mistanke opkomme hos Græve Panin ved