Previous Page  219 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 219 / 302 Next Page
Page Background

202

var som sin Herre stærkt antiengelsk, men medens dette efter-

haanden indgav Bernstorff nogen Mistillid til Schumachers upar­

tiske Syn paa Forholdene, virkede det snarere med til, at Arve­

prinsen og Guldberg, to Dage efter at Arveprinsen havde skrevet

den føromtalte Mistillidserklæring til Bernstorff, henvendte sig til

Schumacher for at faa denne til at modarbejde Bernstorff hos

den russiske Regering.

Bernstorffs Politik, som han allerede havde antydet i to korte

Betænkninger af

14

. Januar og

3

. Marts, før han udførlig frem­

stillede den den

17

. Marts, gik, som Hoffet vidste, ud paa at

stemme den russiske Regering gunstig for Planen om en Alliance

med England eller i alt Fald for Tanken om at hindre Englands

definitive Nederlag. I denne Aand havde han stadig instrueret

Schumacher, og efter dennes Depecher maatte han tro sine Ordrer

efterlevede.

Denne Paavirkning fra dansk Side vilde Hoffet hindre, dels

for ikke at virke til Fordel for England i St. Petersborg, hvad

der kunde faa den Tilbagevirkning, at man, hvis Rusland gik

ind paa Planen, sad fast ved den forhadte Alliance, men maaske

ogsaa for ikke at risikere det mindste Anstød mod Panins anti-

engelske Politik, som man efter Schumachers Depecher troede og

haabede vilde sejre.

Den

11

. Marts skrev baade Arveprinsen og Guldberg egen­

hændig til Schumacher, sagde ham, at hans tidligere Betragt­

ninger og Handlinger havde Kongens og Hoffets højeste Bifald,

og meldte ham for hans „instruction toute particulière“ , at han

med Hensyn til England skulde vide, at Kongen aldeles ikke

vilde fremskynde en Beslutning af det russiske Hof til Fordel for

England, men tværtimod vilde, „at det russiske Hof først skal

fremkomme med ethvert Forslag i denne Sag“ . For at han

skulde være klar over Kongens virkelige Hensigter og ikke for­

klare „visse Udtryk i de Ordrer, De faar, stærkere end Kongen

ville“ , skrev man dette til ham. Brevets Tilværelse maatte

han ikke røbe for nogen som helst og fortsætte med at skrive

hjem uden at lade sig mærke med noget. Men, tilføjede Guldberg:

„Skulde nogen skadelig Mistanke opkomme hos Græve Panin ved