Previous Page  214 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 214 / 302 Next Page
Page Background

197

Danmarks Handel de ønskede Fordele, kunde ledsage den første

Forbindelse. Bernstorff laa syg. da Eden fik denne Ordre, og

først den

2

.—

3

. Marts kunde de forhandle. Bernstorff saa Af­

gørelsen nærme sig, beklagede stærkt, at han ikke vidste, hvad

Svar Rusland havde givet paa de samme Forslag; hans sidste

Ord var, at paa Ruslands Bestemmelse vilde Danmarks til syvende

og sidst hero.1

Dette Standpunkt fastholdt han og beseglede dermed de store

Planers Dødsdom. Bortset fra Hofs og Kollegers Modstand mødte

ham her den store Bøjgen, som vort Lands Politik ikke kom

uden om. Alt for nær knyttet til Stormagten Rusland paa Grund

af den lurende Fare fra Sverige, kunde Danmark ikke gaa med

England, hvis dette betød at gaa mod Rusland eller blot at skille

sin Politik kendelig fra denne Magt. Herom var Bernstorff ikke

i Tvivl. Hans dristige Politik løste sig ikke fra Forudsætningen

om Ruslands Tilslutning. Han haabede at kunne paavirke en

uvis, uklar Stemning i St. Petersborg til Fordel for Planen, men

gik Rusland mod England, var der for Danmark intet at gøre.

Den

26

. Marts fik Bernstorff Bud om, at Kampen ved Ka-

tharinas Hof mellem engelske og fransk-preussiske Interesser var

endt med den russiske Deklaration af

28

. Februar (

10

. Marts),

der fulgtes af Forslag om et væbnet Neutralitetsforbund, som op­

tog Bernstorffs Principper fra Efteraaret

1778

, men rettede Brodden

mod England. Fra dette Øjeblik af maatte Bernstorffs Politik

være en anden. Tanken om en dansk-russisk-engelsk Alliance

faldt bort. At Bernstorff har tænkt paa imod Rusland at slutte

sig til England, er ikke til at tro. Schimmelmann og Eden drøf­

tede en saadan Tanke; Skatmesteren syntes selv stemt derfor, men

røbede dog ikke nogen som helst Tro til Muligheden deraf.

Mellem Bernstorff og Eden var det — i alt Fald officielt — ikke

paa Tale.2

Medens Bernstorff i disse Forhandlinger støttedes af Schimmel­

mann, havde Hoffet sat sig i Bevægelse og angrebet ham haade

forfra og bagfra.

Aahenlys Mistillid til Bernstorffs Politik træffer vi i Marts,

da Eden havde stillet sit bestemt formulerede Forslag om en