193
neutrale Handel, særlig Anerkendelse af Sætningen „Frit Skib
giver fri Ladning“ og en gunstig Fortolkning af Begrebet Krigs
kontrabande, medens Triplealliancen som en Art væbnet Mægling
af Danmark og Rusland i første Række skulde bevæge de bour-
bonske Magter til en hæderlig Fred, og kun hvis dette afsloges,
føre Danmark og Rusland ind i Krigen paa Englands Side.
Videre end til rent foreløbige Forhandlinger naaede man
ikke, men allerede paa dette Tidspunkt, i Marts
1780
, væbnede
Modstanderne af Bernstorffs Politik sig imod ham.
Juliane Maries Breve til Frederik II, de gyldigste Udtryk for
Hoffets udenrigspolitiske Syn, vidner stærkt om, med hvor stor
Tilfredshed hun fulgte den Modgang, England led, og hvor lidet
hun frygtede, at Englands Nederlag skulde skade Danmark. Med
Rette harmedes hun over Englændernes Overgreb mod de neutrale
Handelsskibe, men medens hun bruger de voldsomste Udtryk om
„l’orgueil britannique“ og om Englændernes „insolence“ og Overmod
og haaber, at disse „despotes insulaires“ maa faa deres fortjente
Straf, er Tonerne langt mildere, naar hun bebrejder Franskmænd
eller Spaniere det samme. Helt igennem er hun paa Frankrigs
Side, og naar hun fastholder Danmarks Neutralitet, er det altid
med det stiltiende. Ønske, at den maa skade England.1
Kun med det yderste Ubehag iagttog hun derfor Bernstorffs
Sympati for England. Saa længe Englands uvenlige Holdning
ikke gav Plads for Bernstorffs Ønsker om en Tilnærmelse, blev
Modsætningen ikke af stor Betydning; i det Øjeblik derimod, da
der blev Tale om at gøre Skridt til Støtte for England alene eller
i Fællesskab med Rusland, blev det anderledes. Sammen med
Juliane Marie stod Guldberg. Til Tonen i Juliane Maries Breve
til Frederik II svarer hans Skrivelser til hans fortrolige.2 Arve
prinsen fulgte Trop og fungerede trofast som Guldbergs og Mo
derens Talerør i Konseillet.
Modsætningen maatte komme frem i Konseillet, for saa vidt
Hoffet vilde bevare Bernstorff; uden om ham kunde der vel intri
geres, men alene gennem ham kunde der foreløbig handles. Vilde
Hoffet paavirke hans Politik, kunde det kun ske ved at vinde
13