207 / 302
190
været „Resident“ i København, bleven udnævnt til Envoyé extra-
ordinaire; den danske Regering var fulgt efter og havde i August
givet den danske Repræsentant i London, Dreyer, samme Titel.
Hermed var man kommen ud over et Forhold, der ligesom officielt
konstaterede en herskende Uvilje, og i Marts
1779
skete der ved
de Lavals Tilbagekaldelse og Udnævnelsen af en ny Gesandt,
Morton Eden, fra engelsk Side endnu et Skridt i samme Retning.
Edens Tilstedeværelse i København blev ikke uden Betydning,
idet han, som tidligere omtalt, hurtig sluttede sig til den bern-
storffske Kreds og blev daglig Gæst i Bernstorffs Hus. Dette
gode Forhold lettede i mange Maader Bernstorff de diplomatiske
Forhandlinger.1
Den engelske Regering var meget lidt tilbøjelig til at gøre
væsenlige Indrømmelser over for den neutrale Handel, og i Løbet
af
1779
havde Bernstorff god Grund til Ærgrelse over mange
Opbringeiser. Men paa den anden Side havde Eden ved sin
Ankomst til København Ordre til at sondere Stemningen for en
eventuel defensiv Alliance mellem Danmark og England og gav i
sine første Samtaler med Bernstorff denne dette at forstaa. Naar
Bernstorff trods sin Grundanskuelse om en saadan Forbindelses
Ønskelighed alligevel baade i de første Samtaler med Eden og
senere paa Aaret -forboldt sig kølig over for disse Tilnærmelser,
var Aarsagen ikke blot Uvilje over, at England ikke samtidig
viste tilbørligt Hensyn over for den danske Skibsfart, ej heller
alene Hensynet til de andre krigsførende Magter, men først og
fremmest den, at han ikke ønskede at gøre slige Skridt uden
Sikkerhed for, hvordan Rusland stillede sig.
Lige saa stærkt som Bernstorff ønskede en Forbindelse med
England, ønskede han at bevare Forbundet med Rusland, og skønt
han var yderst ømfindtlig naar det gjaldt Danmarks Selvstændig*
hed, vilde han dog paa ingen Maade skille sin Politik fra Rus*
lands. Spørgsmaalet om en dansk-engelsk Alliance gjorde han
derfor bestemt afhængigt af, hvorvidt Rusland vilde gaa med i et
saadant Forbund eller ikke. Den engelske Gesandt og Regering
mærkede dette, men forstod, at hvis man vilde vinde Bernstorff,
maatte man undgaa ethvert Skin af at ville benytte Ruslands