211 / 302
194
Konseillets Flertal for sig. For nogen irregulær Myndighed bøjede
Bernstorff sig ikke.
Allerede i
1779
spores Brydning i Konseillet. Da der i
Foraaret blev udsendt en dansk Flaade til Konvoyering af neutrale
Skibe, havde Guldberg ytret Betænkelighed derved, og et Forslag
af Bernstorff i Efteraaret
1779
om at forøge Konvoyeringen i
Middelhavet, efter at Spanien havde erklæret Krig, havde Arve
prinsen i en af Guldberg affattet Skrivelse udtalt sig imod, og
Statsraadsbeslutningen havde fulgt hans Mening. Nærmere vides
ikke herom, men vi ser her Guldberg fremtræde umiddelbart med
udenrigspolitiske Meninger, forskellige fra Bernstorffs.1 I September
indtraf en Episode med en amerikansk Kaper, der løb ind i
Bergens Havn med et Par opbragte engelske Skibe, hvorefter
Bernstorff, da man ikke anerkendte Amerikanerne som krigs
førende Nation, lod de to Priser udlevere til England. Skønt
dette Skridt var en rent selvfølgelig Sag, opfattede man det i
England som et Udtryk for særegen Imødekommenhed, medens det
omvendt i Frankrig og Spanien vakte stor Forbitrelse. Dette og
muligvis især de følgende Forhandlinger om, hvorledes man skulde
forholde sig i Gentagelsestilfælde, vakte stærk Bevægelse ved
Hoffet og i Konseillet. De fremmede Gesandters Beretning af
viger imidlertid noget i Opfattelsen af hvad der foregik." Saa
meget synes dog klart, at Hoffet har klaget over Bernstorffs
engelske Sindelag, og Arveprinsen og Eickstedt i Konseillet har
udtalt sig i samme Retning. Da det just er paa dette Tidspunkt,
at Bernstorff anker over, at Schack Rathlou gør Livet surt for
sine Kolleger, er det muligt, at ogsaa Schack Rathlou har stillet
sig paa en noget lignende Maade, selv om han næppe har arbejdet
paa at faa Bernstorff fjernet, saaledes som Bismarck beretter.
Derimod indledede Eickstedt paa dette Tidspunkt en Forbindelse
med den franske Gesandt, der vidner om, at han nu havde
skilt sig fra Bernstorff. Allerede i Sommeren
1779
havde han
nærmet sig den franske Gesandt og ladet ham skimte, at han og
Arveprinsen nok skulde danne Modvægt til den engelske Ind
flydelse, der repræsenteredes af Bernstorff. Nu i December mødte
en af Eickstedts fortrolige hos den franske Chargé d’affaires Gail-