191
Indflydelse til at øve Tryk paa Danmark. De engelske Depecher
viser levende Forstaaelse af, hvor myndig og selvstændig Bern-
storffs Politik er.1 Naturligvis ved man, at Ruslands Holdning
til syvende og sidst vil kunne blive afgørende, men ikke mindre
af Respekt for Bernstorff end af Klogskab er Eden instrueret om
at tage de største Hensyn og undgaa alt, hvad der kan støde
Bernstorffs Selvfølelse.
Trods den tilsyneladende Kølighed over for Allianceplanen
mærkede den engelske Regering godt, at Bernstorff var velvillig
stemt, og samme Indtryk havde den preussiske og den franske
Gesandt, dér begge med megen Opmærksomhed iagttog Danmarks
Holdning. Indtil Udgangen af
1779
fandt Bismarck dog ingen
særlig Grund til Klage over, at Bernstorff holdt for stærkt ad
England til, hvorimod den franske Gesandt og Regering, der i
1778
i det hele havde været tilfredse med Bernstorffs Politik,
selv om han havde afvist alle Forsøg paa at faa Danmark til at
fravige streng Neutralitet, i Løbet af
1779
begyndte at blive
misfornøjede med, at Bernstorff stillede sig for velvillig over for
England, uden at de dog troede, at Danmark' agtede at opgive
sin Neutralitet.
I Løbet af Efteraaret
1779
blev Bernstorff stærkt bekymret
for, at det skulde gaa. England rent ilde, efter at Spanien havde
sluttet sig til dets Fjender. Et fortroligt Brev til Ditlev Revent-
low den
7
. September giver det bedste Indtryk af hans Tanke
gang. „Jeg mærker,“ skriver han, „nu ikke et Vindpust, uden
at det fører mine Tanker til England. Stillingen er saa vanskelig,
Øjeblikket saa afgørende, at al Politik i Europa bør være optagen
deraf; jeg er det næsten alt for meget, thi det gør mig urolig og
bevæget og sluger en alt for stor Del af min Opmærksomhed:
men det er stærkere end jeg selv, og jeg kan ikke berolige mig
over for de Følger, som Englands alt for stærke Ydmygelse kunde
faa for Danmark. En forbigaaende Ydmygelse vilde maaske være
nyttig, men der er to Yderligheder at frygte: den ene er, at en
Magt, der er absolut nødvendig for Europas Ligevægt, bliver totalt
slaaet ned; den anden er vel mindre sandsynlig, men dog endnu
mulig, nemlig at England klarer sig ved egne Kræfter og derefter