205 / 302
188
give det Udseende af f. Eks. i St. Petersborg, hvor der stod en
hidsig Kamp mellem det østrigske og preussiske Diplomati. Dette
er lige saa urigtigt. Bernstorff foreslog endog i Marts
1780
, at
man skulde prøve at faa England til ikke at nærme sig Østrig, men
derimod Frederik II for at hindre denne i af personligt Had at
modarbejde de engelske Interesser. Bismarck mente heller ikke,
at Bernstorff var østrigsksindet; men efterhaanden som han i
Løbet af
1780
fæstede sin Opmærksomhed paa Bernstorffs engelsk
venlige Tankegang, forudsaa han ganske vist, at dette ogsaa
kunde medføre, at Bernstorff stræbte efter Østrigs Venskab.1
Alt dette skabte hos Frederik II en voksende Misstemning
mod Bernstorff. Isoleret vilde dette næppe have betydet meget;
men samtidig gav Forhandlingerne om den væbnede Neutralitet
Anledning til Indberetninger fra Bismarck om, livor engelskvenlig
Bernstorff var, og da Katharina II’s Allianceforslag interesserede
Frederik II stærkt, var det ham dobbelt ubehageligt, at der i
København sad en formaaende Minister, der gik Veje, som ikke
var hans.
Ved Udbruddet af den nordamerikanske Uafhængighedskrig
var Danmarks Forhold til England traadt ind i en ny Fase; For
handlingerne flyttedes fra de smaalige personlige Kævlerier, stam
mende fra Begivenhederne den
17
. Januar, til de vanskelige
Stridigheder om den neutrale Handel. Trods Englands Mangel
paa Imødekommenhed over for den danske Søfart var der dog
hen paa Aaret
1779
indtraadt en større Tilnærmelse mellem
de to Regeringer end tidligere. Bernstorffs Standpunkt i den
store Konflikt var taget, da Frankrig i
1778
sluttede sig til
Amerikanerne. „Vi er neutrale og vil vedblive at være det i
hele Begrebets Udstrækning,“ var hans Udgangspunkt,2 men
Neutraliteten skulde benyttes til at skabe den dansk-norske Handel
al mulig Fordel. En naturlig Følge heraf var, at Bernstorff maatte
og vilde optræde med Energi mod alle Overgreb fra de krigs
førende Magters Side, ligegyldigt, hvem de var. Englands Magtstil
ling paa Havet og dets traditionelle Søpolitik gjorde dets Overgreb
stærkere end de andre Staters, skønt ogsaa disse gav Anledning
til Klage. Striden drejede sig med England særlig om Fortolk