Previous Page  202 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 202 / 302 Next Page
Page Background

185

gjorde intet derved. Snart traadte Redern ogsaa i meget godt

Forhold til Bernstorff og blev Omgangsven af Huset. Han holdt

sig efter Bernstorffs Sigende ganske uden for alle Intriger og val­

en kundskabsrig, elskværdig Mand. Hans Helbred var imidlertid

svagt, hans Virksomhed derfor ringe, og fra midt i

1775

inde­

holder hans Depecher aldeles intet. Frederik II interesserede sig

i denne Tid uendelig lidt for danske Forhold, og først i Begyn­

delsen af

1777

kaldte han Redern tilbage til Sorg for Bernstorff

og den bernstorffske Kreds.

Den

25

. November ankom hans Efterfølger Kammerherre

August Wilhelm von Bismarck, en langt kraftigere og virk­

sommere Diplomat end de foregaaende. Snart opstod Forhold,

der lod Frederik II faa forøget Interesse for Danmark.

Aar

1778

udbrød den bayerske Arvefølgekrig, og netop paa

dette Tidspunkt blev Frederik II’s Brevveksling med Juliane Marie

livligere end nogen Sinde. Trods sin umaadelige Optagethed holdt

han hende, ogsaa medens han laa i Felten i Sommeren

1778

,

nøje å jour med Begivenhedernes Gang og med de diplomatiske

Forhandlingers Udvikling. Udelukkende for sin Fornøjelses Skyld

skrev han imidlertid ikke, netop nu ønskede han den danske

Regerings Bistand.1

Hen paa Sommeren satte han sig nemlig for at faa Danmark

med ind i Forbundet mod Østrig, og Bismarck fik til Opgave at

* bearbejde den danske Regering i denne Hensigt. Direkte berørte

Frederik II ikke sit Ønske til Juliane Marie; men det er rimeligt,

at Ferdinand af Brunsvig, der i Juli var i København, sonderede

Terrænet. Frederik II ønskede, at Danmark skulde stille

10.000

Mand Hjælpefropper; muligvis skulde disse forenes med andre

tyske Fyrsters Kontingenter, og det er ikke umuligt, at han

tænkte at vise Danmark og særlig Juliane Marie den Opmærk­

somhed at give Overkommandoen til Prins Carl af Hessen. der

havde faaet Lov til at deltage i Felttoget.

Bismarck gjorde, hvad han kunde, han forhandlede Gang

efter Gang med Bernstorff, men tillige søgte han Privataudienser

hos Juliane Marie og fortrolige Samtaler med Guldberg. Dette

er vistnok første Gang, at Guldberg søgtes i slige Sager; det