185
gjorde intet derved. Snart traadte Redern ogsaa i meget godt
Forhold til Bernstorff og blev Omgangsven af Huset. Han holdt
sig efter Bernstorffs Sigende ganske uden for alle Intriger og val
en kundskabsrig, elskværdig Mand. Hans Helbred var imidlertid
svagt, hans Virksomhed derfor ringe, og fra midt i
1775
inde
holder hans Depecher aldeles intet. Frederik II interesserede sig
i denne Tid uendelig lidt for danske Forhold, og først i Begyn
delsen af
1777
kaldte han Redern tilbage til Sorg for Bernstorff
og den bernstorffske Kreds.
Den
25
. November ankom hans Efterfølger Kammerherre
August Wilhelm von Bismarck, en langt kraftigere og virk
sommere Diplomat end de foregaaende. Snart opstod Forhold,
der lod Frederik II faa forøget Interesse for Danmark.
Aar
1778
udbrød den bayerske Arvefølgekrig, og netop paa
dette Tidspunkt blev Frederik II’s Brevveksling med Juliane Marie
livligere end nogen Sinde. Trods sin umaadelige Optagethed holdt
han hende, ogsaa medens han laa i Felten i Sommeren
1778
,
nøje å jour med Begivenhedernes Gang og med de diplomatiske
Forhandlingers Udvikling. Udelukkende for sin Fornøjelses Skyld
skrev han imidlertid ikke, netop nu ønskede han den danske
Regerings Bistand.1
Hen paa Sommeren satte han sig nemlig for at faa Danmark
med ind i Forbundet mod Østrig, og Bismarck fik til Opgave at
* bearbejde den danske Regering i denne Hensigt. Direkte berørte
Frederik II ikke sit Ønske til Juliane Marie; men det er rimeligt,
at Ferdinand af Brunsvig, der i Juli var i København, sonderede
Terrænet. Frederik II ønskede, at Danmark skulde stille
10.000
Mand Hjælpefropper; muligvis skulde disse forenes med andre
tyske Fyrsters Kontingenter, og det er ikke umuligt, at han
tænkte at vise Danmark og særlig Juliane Marie den Opmærk
somhed at give Overkommandoen til Prins Carl af Hessen. der
havde faaet Lov til at deltage i Felttoget.
Bismarck gjorde, hvad han kunde, han forhandlede Gang
efter Gang med Bernstorff, men tillige søgte han Privataudienser
hos Juliane Marie og fortrolige Samtaler med Guldberg. Dette
er vistnok første Gang, at Guldberg søgtes i slige Sager; det