200 / 302
183
tere. “ 1 Det er derfor hævet over al Tvivl, at Bernstorlf har vist
stor Takt i sin Omtale af Frederik II over for alle, der ikke stod
ham meget nær, men naturligvis kunde hans Grundstemning ikke
forblive Hoffet ukendt. Det hændte ogsaa, at Bernstorlf over for
en fremmed Gesandt i saa skarpe Ord, at denne uden Vanske
lighed gættede hans hele Opfattelse,2 tilkendegav sin Uvilje over
Polens Deling, som han for øvrigt ventede gentaget, naar Fre
derik II saa sit Snit.
Paa væsenlige Punkter i den ydre Politik, der direkte ved
kom Danmark, stod han desuden ogsaa i Modsætning til Frederik
II og dermed altsaa ogsaa til Hoffet.
Hoffets udenrigspolitiske Grundbetragtning delte han ikke.
Det var vel ingenlunde Bernstorffs Tanke, at Danmark paa nogen
Maade skulde lægge sig ud med Preussen. Naturligvis ønskede
han Fred og god Forstaaelse med denne Magt som med enhver
anden; men bygge særlig paa Preussens Venskab vilde han
ikke. Det hjalp ikke, at Hoffet stadig fremhævede Frederik II’s
personlige Venskab; Bernstorff rystede paa Hovedet og mente, at
det intet betød, naar større Interesser kom med i Spillet. Naar
Guldberg senere sagde, at Bernstorff ønskede, at Preussen skulde
bringes til „det Point, som Seculum begyndte med“ 3, var det
urigtigt, for saa vidt som Bernstorff ikke ønskede nogen europæisk
Krig eller troede paaMuligheden af et saadant Nederlag for Preussen.
Men at han derimod ønskede en Skranke sat for Preussens Ud
videlser, er sikkert; han ønskede, at Frederik II’s urolige Planer
og Erobringssyge blev holdt i Skak, og mindst vilde han, at
Danmark skulde drages ind i hans farlige Spil. Alliancen mellem
Rusland og Preussen mente han ikke vilde blive varig; han
forudsaa, som det skete, at Østrig vilde fortrænge Preussen af
Katharinas Venskab. Danmarks Forhold til Rusland skulde der
for bygges paa de to Staters egne Interesser og ikke paa Preussens
Hjælp. Heller ikke i det tyske Rige kunde Danmark efter hans
Opfattelse støtte Preussen. Af Interesse for det tyske Riges For
fatning, det vil sige af Interesse for Enkeltstaterne og særlig for
Hannover, kunde Bernstorff aldrig række Haand til Preussens
Forsøg paa at udvide sin Magt i Tyskland, snarere vilde han