178
skrev Bernstorff, „med hans Ord har jeg kunnet være tilfreds;
men Ordene alene yder jo ikke Sikkerhed; det gør kun Hand
lingerne, og hvis disse ikke svarer til Ordene, saa er min Be
slutning absolut taget.“ 1
Hvilke Tilsagn Bernstorff har faaet, vides ikke; men da Eick-
stedt blev i Konseillet i alle Sager, maa man gaa ud fra, at del
er givet Forsikringer, som han har kunnet slaa sig til Ro med,
og som har sikret ham ubeskaaren Indflydelse. Medens Forhand
lingerne endnu stod paa, kom Schimmelmann til København og
gik voldsomt i Brechen for Bernstorff. D. Reventlow sad i Hol
sten bekymret over Bernstorffs Genvordigheder og frygtede for, at
Schimmelmann skulde tage for let paa Sagen. Dette blev dog
ikke Tilfældet; Schimmelman tog fat med Kraft, bl. a. fordi han
troede, at det skete var et Led i en større Plan. Bernstorff selv
vilde nødig tro, at Folk, han ellers ansaa for hæderlige, ikke var
det, og vilde helst lukke Øjnene for de Beviser derpaa, han, som
han skrev til Reventlow, ellers ikke kunde undgaa at se, men i
ethvert Fald vilde han ikke efterspore det og ønskede meget, at
Rygter om disse Stridigheder ikke kom ud og svækkede Tilliden
til Regeringens Enighed.2
Straks efter kom Indfødsretsluven. Atter her gik man ad hem
melige Bagveje, men denne Gang dog ikke paa Udenrigspolitikens
Omraade, hvorfor Bernstorff kunde tage dette mindre personlig,
og allerede i Februar
1776
gav Hoffet ham det blaa Baand, som
det i
1774
var bestemt efterhaanden skulde tilfalde alle Ministrene.
Bernstorff tog ærbødig derimod, men det gjorde intet større Ind
tryk paa ham. Alligevel erklærede han, at han nu paa sit eget
Omraade ikke havde noget væsenligt at beklage sig over og an
saa det for en Frugt af Stormen i Efteraaret. Dog tilføjede han,
at det var en Slags Ro, vel aldrig uden Forstyrrelser, men i alt
Fald uden Uvejr eller Tegn paa, at et saadant var lige i Nær
heden.3
Paa Udenrigspolitikens Omraade varede Stilstanden en god
Stund, og medens Bernstorffs almindelige Opposition mod Kabi
netsregimentet gravede Kløften mellem ham og Hoffet dybere og
dybere, varede det til Slutningen af
1779
, altsaa henved fire Aar,