191 / 302
174
Bernstorff var bleven modtaget ret velvillig fra engelsk Side,1 han
havde jo ikke som Osten eller Schack Rathlou haft Del i Be
givenhederne efter den
17
. Januar; men allerede i Efteraaret
1773
kom det til skarp Meningsudveksling mellem ham og den
engelske Gesandt, da denne klagede over Eickstedts Valg til Kron
prinsens Overhofmester. Bernstorff viste ham tilbage med en Be
stemthed og Heftighed, der udelukkede al Mulighed for videre
Indblanding paa dette Omraade, som Bernstorff med Rette be
tegnede som alene vedkommende den danske Kongefamilie." Sam
tidig lod han ganske vist privat skimte, at han selv ikke har
Ansvaret for Valget og ikke var begejstret for det, og et Aars-
tid efter, da England havde opgivet al direkte Indblanding i Sagen,
søgte han efter Evne at glatte derover og i det hele vise sit
Ønske om et godt Forhold. Den engelske Regering vanskelig
gjorde imidlertid systematisk dette; i
1774
ansattes en ny Ge
sandt, de Laval, som Resident, en Demonstration der besvaredes
fra dansk Side med en lignende. Bernstorff ærgrede sig grundig
herover, men det ændrede ikke hans Forsøg paa at staa paa en
god Fod med England, og han haabede stadig, at den engelske
Regering vilde vælge en klogere Politik. Foreløbig skete dette
dog ikke; endnu i Foraaret
1775
efter Caroline Mathildes Død
optraadte England i nogle ret delikate Arvespørgsmaal meget over
legent og uvenlig, skønt Bernstorff optraadte saare taktfuldt og
forsigtig. Bernstorff kom ved alt dette til den Overbevisning,
der passede godt til hans hele System, at man skulde optræde
med stor Bestemthed og Fasthed, sørge for altid at have Retten
paa sin Side, men saa ej heller fire en Tomme; England vilde
da tilsidst nok give efter og søge Danmarks Venskab, naar man
trods alt lod det forstaa, at det kun beroede paa det selv at er
hverve dette.
Denne selvindlysende rigtige Politik var imidlertid ikke al
deles velset hos Hoffet. Juliane Maries Forbitrelse over Englands
Holdning i
1772
var ikke til at dæmpe; Frygten foi Caroline
Mathilde havde øget den, og Troen paa, at England for enhver
Pris vilde Danmark og særlig hende og hendes Søn til Livs, var
urokkelig. Bernstorff havde nok at gøre for at hindre Udbrud af