190 / 302
173
ham. I El'teraaret
1775
kom det saaledes til en alvorlig Bryd
ning, men da var Modsætning i Opfattelse af Forholdet til Eng
land tillige medvirkende.
Bernstorff tiltraadte sin Stilling med yderst venlige Følelser
mod England,1 skabte i lige Grad ved medfødte og arvede Sym
patier og ved klar Forstaaelse af, at Danmark-Norges Handels-
og Skibsfartsinteresser var nøje knyttede til England; trods alle
Skavanker ved den engelske Forfatning, som han ingenlunde var
blind Beundrer af, fandt Bernstorff derovre en vaagen stats
borgerlig Almensans, som han i høj Grad savnede i Danmark,
og som danske ved en udviklet Forbindelse mellem de to Lande
kunde lære meget af. Disse Synspunkter fastholdt han stedse,
og det er betegnende, at medens han i Reglen lod haant om
Udtalelser i Udlandets Presse, og selv naar disse, som det jævn
lig skete, indeholdt fornærmelige Angreb paa den danske Regering
og Hoffet for Struenseeaffæren, som stadig skabte ny Skandal-
artikler. raadede til, at man skulde ignorere dem, saa forbitredes
han, naar engelske Blade indeholdt slige Angreb eller omtalte
Danmark som et svækket og usselt Land under en svag og fejg
Regering. I slige Tilfælde skred han ind ad diplomatisk Vej. Han
vilde ikke have det engelske Publikum vildledt til Ugunst for os.J
Let faldt det ham imidlertid ingenlunde at holde Danmark
tæt til England, lige saa lidt i Aarene før den store Søkrig som
senere, da denne gav Forholdet en ganske særegen Karakter.
For et godt Forhold maatte han kæmpe til to Sider. I den
engelske Regering selv raadede der efter den
17
. Januar en over
ordenlig Misstemning, væsenlig skabt af Kongens personlige For
bitrelse over den Behandling, Caroline Mathilde havde lidt. ■’ Den
gav sig Udtryk paa de mest stødende Maader, og de engelske
Udenrigsministre føjede sig længe mærkelig villig efter Kongens
Sindelag. De Instrukser, der gaves de engelske Gesandter i
København, viser tilfulde, hvor kølig man i London ønskede at
stille sig, og man lod ingen Anledning gaa fra sig, hvor man
kunde vise den danske Regering sit Nag. I de første Aar knytte
des dette tit Caroline Mathilde og de kongelige Børn, hvis Op
dragelse de engelske Gesandter krævede Ret til at kontrollere.